PlayStation 4 er en sællert

Sony-chef benytter seneste salgstal til at tegne positivt billede af konsolmarkedet, der ellers spås til at være døende

Sony PlayStation 4

CES i Las Vegas har netop slået dørene op. Sony åbner den internationale elektronikmesse med nyheden om, at PlayStation 4 har solgt 18,5 millioner eksemplarer på verdensplan, ifølge Gematsu. I juletiden, der er spilbranchens vigtigste tid på året, solgte Sony 4,1 millioner PlayStation 4-konsoller. Gematsu kan desuden fortælle, at mere end 10 millioner abonnerer på PlayStation Plus.

Under sin CES 2015 åbningstale fortæller Kazuo Hirai, at han er tilfreds med tallene, fordi PlayStation 4 har formået at sælge hurtigere end de øvrige PlayStation-konsoller. Hirai ser en grund til at være optimistisk på hele konsolindustriens vegne, hvis PlayStation formår at sælge hurtigere end PlayStation 2, der er den bedstsælgende spilkonsol nogensinde. Så ser det lovende ud for alle tre næstegenerationskonsoller, da markedet for spilkonsoller dermed ikke er døende, som analytikere har forudset.

Sony er indtil videre de eneste, som har afsløret deres salgstal for julen, men Nintendo og Microsoft følger forhåbentlig snart trop, så vi kan få et mere fyldestgørende billede af, hvordan konsolmarkedet klarer sig.

Del artiklen på

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart