Potent Windows smartphone fra HP

På årets udgave af Mobile World Congress har HP netop lanceret deres nye HP Elite X3, en Windows 10-baseret smartphone, der sigter efter at erstatte både din pc og smartphone

HP Elite X3

Den gamle hæderkronede printervirksomhed, HP, har tidligere flirtet med mobiltelefoner, og nu er de tilbage. Denne gang er det med deres HP Elite X3, en enhed som skal kunne fungere både som din pc og din smartphone.

HP selv fortælle, at HP Elite X3 er den første mobilenhed, som leverer problemfri, professionel produktivitet fra phablets og bærbare og stationære computere på en enkelt enhed.

Mobilen bruger Continuum i Windows 10, hvilket gør at HP Elite X3 let kan håndtere flere skærme, f.eks. mellem en telefon og en stationær pc.

Det betyder i praksis at brugeren kan tilslutte denne smartphone via en dockingstation til eksternt tastatur, mus og skærm og bruge den som stationær computer i stedet.

Kræfterne til at fungere som en stationær computer, får den fra en Snapdragon 820-processor, og den lades op via Qualcomm Quick Charge 3.0-teknologien, og Desk Dock er den dockingstation der sørger for, at den kan fungere som en arbejdsstation.

HP Elite X3 kommer til Danmark i juni og det bliver også der vi får priserne at vide. Men den bliver næppe billig.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2285 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?