Privatlivet på nettet – du bringer dig selv i fare

Folk vil have privatliv på nettet, det viser tidens debat med alt tydelighed. Men ny undersøgelse fra EMC viser samtidig, at holdning og adfærd ikke går hånd i hånd

Hvem er det egentligt der skal beskytte os når det handler om privatliv og overvågning på nettet? Er det de offentlige instanser eller bærer vi selv en del af ansvaret?

En stor undersøgelse, som it-giganten EMC har foretaget blandt mere end 15.000 globale forbrugere, viser tydeligt, at folk har meget store holdninger til privatliv og overvågning. Det er et emne der er oppe i tiden, og efter sagerne med NSA og Edward Snowden i 2013, var det emner der blev rapporteret mere om end hvad den amerikanske præsident Barack Obama sagde eller gjorde.

Store paradokser

Men folks holdning hænger ikke sammen med, hvordan de opfører sig på nettet. Rapporten afslører specielt tre store paradokser, når det handler om vores adfærd og holdninger til udveksling af personfølsomme data.

For det første så vil folk have alle bekvemmelighederne og fordele ved den digitale teknologi, men de er ikke villige til opgive personlig fortrolig for at få det.  Det er hvad EMC kalder for et ”blæse og have mel i munden”-paradoks, og det udgør en stor udfordring for både erhvervslivet  og regeringer over hele verden. Det er nemlig utrolig kompliceret at ramme den perfekte balance mellem at kunne beskytte den privatlivets fred for det enkelte individ, og samtidig levere ydelser så forskellige som kriminalitetsbekæmpelse og målrettet e-markedsføring.

Langt værre er det dog når vi kommer til det som EMC kalder for ”vi gør ikke noget ved det”-paradokset.

Over halvdelen af de adspurgte fortæller at de har oplevet brud på sikkerhed (email hacket, mobilenhed tabt eller stjålet, hacket på de sociale medier med mere), men de gør stadig ikke noget for at beskytte sig selv. 

Et par eksempler:

62 procent skifter ikke passwords med jævne mellemrum39 procent benytter ikke passwords til mobile enheder33 procent skifter ikke privatlivs-indstillinger på sociale netværk87 procent mener, at det bør være lovgivningen, der forbyder virksomheder at købe og sælge data uden forudgående personlig godkendelse31 procent mener at en af de største trusler mod den fremtidige sikkerhed er manglende opmærksomhed fra regeringen

Det er faktisk kun 11 procent der mener at en risiko for privatlivets fred på nettet i fremtiden er ’manglen på personligt tilsyn og opmærksomhed fra almindelige mennesker som mig.’

Vi har selv et ansvar

EMC mener her, at dette understreger den udbredte tro på, at vi ikke selv er ansvarlige for eget privatliv. Men det er vi, og vi er nødt til at tage ansvar selv.

Andreas Villumsen, kommunikationschef hos EMC fortæller til Tech-Test, at erkendelsen af at vores deling af personlige informationer kan lede til usikkerhed og kompromittering vil være med ændre vores adfærd.

”Det kan intet it-system gør for os. Vores undersøgelse viser, at vi i det store hele regner med at ansvaret ligger hos andre, og heri ligger et latent problem efterhånden som cloud-tjenester og deling på sociale medier bliver mere udbredt,” siger Andreas Villumsen.

”Et godt eksempel er integrationen af sociale medier, for eksempel Facebook og Instagram, eller LinkedIn og Twitter, for slet ikke at snakke om de steder hvor man bruger sin Facebook-konto til at logge ind med. Spørgsmålet her: Hvilken lang række af brødkrummer lægger du ud tilbage til dine personlige oplysninger. Dette kan kun styres af vores egen sikre adfærd.”

Vi deler men vil være anonyme

Det tredje store paradoks som EMC beskæftiger sig med i rapporten er det, at folk ønsker at opretholde en vis form for anonymitet, men samtidig deler de data som aldrig før på de sociale medier.

84 procent hævder at de ikek bryder sig om  at andre kender noget til dem og deres vaner – med mindre altså at de selv beslutter sig for at dele disse oplysninger. Hvilket præcist er, hvad de gør. 66 procent af de adspurgte siger at de benytter sociale medier til at dele oplysninger på.

Samtidig er tilliden til sociale mediers omgang af data forbløffende høj. 58 procent siger at de har tiltro til de sociale mediers evner til at beskytte personlige data, og 49 procent siger at de har tillid til organisationernes  etik vedrørende personfølsomme data.

Dette mener EMC er tydeligt bevis på uoverensstemmelse mellem, hvad folk siger og hvad de rent faktisk gør på nettet.

Adfærd er svær at ændre, men til Tech-Test kommer Andreas Villumsen med et par gode råd om, hvordan du kan beskytte dine personlige oplysninger når du er på nettet.

Cloud-tjenester er godt beskyttede, men computeren de bliver tilgået fra er det oftes ikke. Så tænk ikke kun på sikkerheden i skyen, husk også at maksimere sikkerheden på den computer du arbejder påBrug stærke passwords der er svære at knække, og skift dem ud med jævne mellemrumTænk over hvilke informationer du deler, og hvilke dokumenter du gemmer i skyen. Reelt set ved vi ikke hvad der sker når vi deler dokumenter med personlige informationer i skyen. Sund fornuft og omtanke er vejen frem. Undgå at gemme scanninger af pas eller lignendeSørg for at du ikke her personlig information på din mobile enhed. Den kan let blive stjålet eller mistet. Sørg også for at kryptere den mobile enhed.

Hvis du benytter din mobile enhed til billeder, film og andre potentielt følsomme ting som du gerne vil have kontrollen over, så vær kritisk om, hvorvidt filerne automatisk lægges i skyen. Vær selv herre over, hvad der gemmes hvor.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3662 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.