
Højttaleren er bygget til at blive brugt på farten, og til at give både god og høj lyd. Philips skriver dog selv i en pressemeddelelse, at det naturligvis ikke kommer til at lyde som et hi-fi-anlæg, men at lyden er yderst fornuftig.
Samtidig kan højttaleren tåle vand, om end du ikke bør tage den med på en svømmetur i poolen eller ved stranden, så kan den snildt være ude i regnvejr, skriver Philips.
Højttaleren er lille, og fylder kun 10,7 x 5,8 x 6,9 mm, men er stadig bygget op med en solid gummibelægning. Den er også udstyret med en mini-usb-stik, så den kan forbindes til din computer, og et 3,5 mm audio-stik.
ShoqBox Mini skulle spille op til fire timer på en opladning, og den har indbygget en mikrofon som gør at du også kan bruge den til håndfri mobilsnak, så du ikke skal spekulere på at koble den fra, hvis du får et opkald mens du lytter til musik.
Prisen ligger på 399 kroner.