
Vi er nogle, der er gamle nok til at kunne huske polaroid-kameraet. Dengang var det smart, at man kunne tage et billede og et par minutter senere stå med et færdigt billede i hånden.
Med fremkomsten af smartphones tager vi billeder som aldrig før, men det er yderst sjældent at vi rent faktisk skriver et billede ud.
Men Prynt vil gerne ændre på det. Ved at sætte din smartphone ind i en lille kasse, kan du tage et billede, og helt automatisk kommer der så et billede ud omkring 30 sekunder senere.
Indtil videre er Prynt stadig i udviklingsfasen, og kassen kan i dag kun indeholde et enkelt stykke papir, men den endelige model skal kunne indeholde op til 30 stykker papir som du kan skrive billeder ud på.
Prisen kommer til at ligge på 99 dollars, og den bliver tilgængelig for både iPhone og Android smartphones. Indtil videre er det kun smartphones, der kommer en Prynt til, og de skal være på 4″ eller større. Men folkene bag Prynt har sagt, at de arbejder på en enhed, der virker til tablets også.
Om smartphone-polaroid-hybriden bliver populær, er vi meget spændte på at se, så her på redaktionen vil vi holde meget øje med den i fremtiden.