
Det er sikkerhedsforskeren Mordechai Guri fra cybersikkerhedslaboratoriet på Ben Gurion universitetet i Israel, der har fundet ud af, hvordan man bruger en mobiltelefon uden netværksadgang til at stjæle følsomme data fra en computer på.
Der findes en lang række steder, hvor sikkerheden er høj og hvor det antages, at data ikke kan lækkes til omverdenen, når alt der er tilstede, er et isoleret internt netværk. Det bliver kaldt lufttæt-sikkerhed. Politikken sådanne steder er typisk, at du skal efterlade din mobiltelefon i et skab, inden du går ind i det topsikrede sted, og så kan du tage den med, når du går. Forskere på Ben Gurion udfordrede den antagelse, og fandt en måde at lække data fra en computer inde i en organisation til en mobiltelefon udenfor det sikrede laboratorium, uden der blev brugt WiFi eller Bluetooth.
Hele hemmeligheden er en keylogger app med navn AirHopper, der kan transmittere radiofrekvenser ved at udnytte pc’ens skærm. En app på en fm-udstyret smartphone kan så dekode disse transmissioner og optage alt, der skrives på værtsmaskinen i real-tid.
AirHopper viser, hvordan tekst og binære data kan trækkes ud fra en computer, der er fysisk isoleret, og sendes til en mobiltelefon, der kan være så langt væk som syv meter, med en effektiv båndbredde på 13-50 Bps (Bytes pr. sekund). Mere en rigeligt til at stjæle et kodeord.
Herunder er der en video, der viser, hvordan AirHopper virker. http://www.youtube.com/watch?v=2OzTWiGl1rM