Se lækkede billeder fra Game of Thrones-spillet

Til trods for udviklernes hemmelighedskræmmeri har det været muligt at lække billeder fra Iron from Ice-kapitlet

Game of Thrones

Som tech-test.dk kunne berette forleden, er det kommende Game of Thrones-spil omgærdet af enorm mystik og hemmelighedskræmmeri. Udviklerne, Telltale Games, er dygtige til at holde på detaljer omkring deres spil, indtil de er meget tæt på at udgive titlen. Det lader til, at heldet er ved at slippe op.

På Game of Thrones-fansiden, Winter is Coming, rapporterer man om lækkede billeder fra første kapitel ud af seks i spilserien, Iron from Ice. Lækagen stammer fra Twitterkontoen @lifelower.

Billederne er interessante, fordi de viser, at hovedkaraktererne fra Game of Thrones-serien kommer til at optræde i selve spillet såsom Tyrion Lannister, Cersei Lannister, Margaery Tyrrell og Ramsay Bolton.

Hvornår spillet udkommer er endnu uvist, men på Job J. Stauffers Twitterkonto kan du følge med i diskussionen om, hvilken betydning man kan lægge i begrebet “coming soon”. Stauffer er ansvarlig for den globale PR for Telltale Games. 

Game of Thrones

Game of Thrones

Game of Thrones

Game of Thrones

Game of Thrones

Game of Thrones