Sikkerhedsprogrammer lader stadig brugeren i stikken

Mystiske beskeder og dialogbokse forvirrer mere end de gavner. Lær dog at tale så brugerne kan forstå beskeden

Nogle gange så bliver jeg altså træt. Træt af mystiske beskeder som sikkerhedsprogrammer leverer til mig på min computer.

Jeg gik ellers lige og troede, at det var blevet bedre, og i en vis udstrækning så er det da også blevet lidt bedre. I sikkerhedsprogrammernes barndom blev vi hele tiden bombarderet med beskeder som ”word.exe vil bruge din internetforbindelse” og så muligheden for at klikke ’ok’ eller ’afbryd’. Eller når det måske var en systemfil fra Windows selv, der ville have adgang til nettet, og igen var der mulighederne for ’ok’ eller ’afbryd’.

Jeg husker stadig, hvordan jeg rigtig gerne ville have muligheden for at klikke på ’måske’ eller ’det ved jeg da ikke, hjælp mig dog’.

Det blev bedre …

Sikkerhedsfirmaerne lærte, at brugerne ikke ville forstyrres af kryptiske beskeder, og langsomt blev det bedre. Vi blev forstyrret mindre, den ros skal der lyde. De fleste sikkerhedsprogrammer forstyrrer stort set aldrig os brugere.

Men, og der er et men. Når sikkerhedsprogrammet så alligevel dukker op med en meddelelse, er det med samme tilgang til kommunikation, som det offentlige har, når de skriver til borgerne. Programmerne afgiver en meget præcis besked, som bare absolut ikke kan afkodes af almindelige brugere. Ja meget ofte heller ikke af os, der betegner os som avancerede brugere.

Eksemplet er af helt ny dato, ja faktisk skete det så sent som i dag for mig. Pludselig kommer min firewall med en besked om at et ip-nummer (som i øvrigt ikke ligger i 192.168.xxx.xxx rækken, det typiske ip-område for lokalnet) forsøger at få adgang til min Sonos-afspiller.

… bare ikke godt nok

Min firewall vil så gerne have besked om, hvad den skal gøre. Blokere eller tillade (og om den så skal gøre det en gang eller for altid).

Der stod jeg så med håret i postkassen. Ip-nummeret startede med 239, hvilket er et af de såkaldte ’multicast’ numre, så jeg antog, at det måske var en af mine Sonos-enheder, der forsøgte at snakke med controller-softwaren på min computer.

Men hånden på hjertet, forventer folkene bag min firewall virkelig, at jeg skal vide det? Og hvad nu, hvis jeg ikke arbejdede med it til hverdag? Hvordan pokker skulle jeg så vide det? Og er det i øvrigt ok, at den enhed hiver fat i min computer?

Naturligvis kan der fra tid til anden opstå situationer, hvor sikkerhedsprogrammet ikke ved, hvad det skal gøre. Men er det tilfældet, så kom for pokker med en ordentlig beskrivelse af programmet, gerne med muligheden for at kigge lidt nærmere på problemet.

Jeg forestiller mig en besked som: ”En enhed på dit netværk med ip-nummer 239.xxx.xxx.xxx forsøger at tilgå medieprogrammet Sonos på din computer. Da det er en medieenhed, der vil snakke med din medieafspiller, er det vores anbefaling, at du tillader det. Men du får lige muligheden for at lukke for forbindelsen her.”

Se – så ville jeg føle mig godt vejledt, og ikke være så nervøs for om det nu var ok, at jeg klikkede på ”forbind altid”. Det burde heller ikke være det store problem for sikkerhedsprogrammet at komme med den slags beskeder. Protokollerne er velkendte, og det samme er de fleste af enhederne.

Det er lidt, som når jeg kører min bil på værksted. Jeg forventer heller ikke, at min mekaniker ringer op os siger: ”Hej, der er en enhed i din bil, der forsøger at kommunikere med din bils startmotor. Må den godt det?”

Så kære producenter af sikkerhedssoftware. Kig nu lige jeres programmer igennem, specielt den del der kommunikerer med os brugere. Vi kan ikke undvære jeres programmer på vores computer, men vi vil vejledes, ikke vildledes.

About Lars Bennetzen 4139 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.