
Det bliver hele tiden lettere for tyve at bryde ind i folks hjem. På internettet findes der masser af guides til, hvordan du dirker låse op, eller hvordan du lettest bryder en dør ned.
De nye smarte låse vi ser rulle ind på markedet i dag, satser på at gøre det svært for tyven at dirke låsen op, men gør, i følge stifterne bag et nyt firma Haven, ikke meget for at sikre døren mod at blive brudt ned fysisk.
Haven er både navnet på et nyt firma, og navnet på deres smartlås, og ja – de er på Kickstarter.com.
I modsætning til andre smarte låse, så forsøger Haven ikke at gøre det svært at dirke låsen på hoveddøren op. Næ de forsøger at gøre det umuligt at åbne døre, hvis ikke du har låst døren op via din smartphone, smartwatch eller anden kropsnær teknologi.
Haven bliver monteret i gulvet lige indenfor døren, og den skulle være lav nok til at en dør kan passere hen over den. Når den låses, så løftes der en stål plade, der forhindrer døren i at blive sparket ind, og for den sags skyld åbnet, selvom en tyv måtte have dirket låsen op.
Naturligvis er der en app med til Haven, og fra den kan du blandt andet se, hvornår din hoveddør har været åben, og synkronisere Haven med andre intelligente systemer i huset, som for eksempel lys, så det automatisk tændes, når Haven låses op fra din smartphone.
Læs mere om smartlåsen Haven her.