Smartphone-app skal afsløre modermærkekræft

Det er app’en skinScan, der skal revolutionere forebyggelsen af hudkræft, og nu får den en venture-investering på seks millioner danske kroner

teleskin

Ideen er så enkel, som den er genial – snup en billede af dit modermærke, og app’en fortæller om det typisk eller atypisk. Samtidig er det muligt at sende billedet til nogle af de specialister, der er tilknyttet udvikleren, Serbiske TeleSkin, og så vil der kommer en ekspertvurdering af modermærket.

Billedet står naturligvis ikke alene – sammen med billedet kan du udfylde en længere beskrivelse af modermærket – hvor stort er det, er det vokset gennem den sidste periode, klør det, bløder det og meget mere. Alle de oplysninger kan indgå i en dagbog i app’en og bruges til at vurdere modermærket, og de kan sendes både til din egen læge og til TeleSkins eksperter.

Teleskin forventer at med den nye investering på seks millioner kroner, vil de være i stand til at lancere den færdige app i løbet af første kvartal 2015.

Den store investering kommer primært fra SEED Capital mens Welfare Tech Invest og en serbisk investor, Aleksandar Obradovic, står for en mindre del af den samlede investering.

Det rigtigt spændende er, at udviklingen af skinScan foregår i Danmark, og Zeljko Ratkaj, stifter og CTO forklarer hvorfor:

”Danmark er det land i verden, som har tredje flest tilfælde af modermærkekræft, så det giver god mening for os at udvikle produktet her. Investeringen skal bruges til at få vores produkt i markedet og styrke vores team her i Danmark.”

Organisationen er dog endnu ikke helt på plads, TeleSkin er blandt andet ude og lede efter en CMO.

About Lars Bennetzen 4014 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?