Smartphone spækket med ny teknologi til under 2.000 kroner

Tyske Medion er bedst kendt for de computere de sælger gennem Aldi. Men de har rigtig mange andre produkter, blandt andet deres helt nye smartphone, Medion Life X5001, der både er billig og udstyret med nyeste hardware

Medion Life X5001

Vi har efterhånden vænnet os til, at en smartphone, om det er en iPhone eller en af de mange Android-baserede mobiler, koster godt på den anden side af 2.000 kroner, og ofte også helt op til 5-6.000 kroner.

Men det er faktisk muligt at få en smartphone billigere, også uden at skulle tage til takke med små skærme, langsomme processorer og kameraer med en opløsning på 5 megapixel.

En sådan smartphone er Medion Life X5001 der lige er kommet til salg på Medions danske webshop (http://www.medion.com/dk/shop/). Et kig på specifikationerne viser tydeligt at dette er en smartphone der på papiret er spændende.

Medion har udstyret den med en 5” fuld HD-skærm med en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels, de har smidt en 2.0 GHz octa-core processor ned i dyret, og så har de givet den en 13 megapixels kamera på bagsiden og en 5 megapixelx kamera på forsiden.

Operativsystemet er Android, og versionen er 3.3 KitKat. Selvom det er en stor mobil, så er dimensionerne ikke forskrækkende. 71 x 141 x 8,4 mm med en vægt på130g. Det er ikke den midste 5” vi har set, men den er stadig dejlig lille.

Den er udstyret med 16GB intern hukommelse, der via et microSD eller microSDHC-kort kan udvides op til 32GB.

Batteriet er et Li-Ion på 2.150 mAh, hvilket er et fint batteri, dog uden at være prangende. Men det burde være nok til en dags almindelig brug.

Prisen – ja sølle 1.749 kroner og den er din.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2199 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?