
EmporiaCONNECT er en ny og brugervenlig mobiltelefon til den ældre generation. Den har mange af de samme kommunikationsmuligheder som andre mobiltelefoner, men fokus har været på at gøre den så enkel at bruge som muligt.
Udover at gøre det let at ringe, sms’e og tage/dele billeder, har emporia udviklet en lille gratis app som sætter smartphones, for eksempel børns eller venners, i stand til at se batteristatus og kalender på emporiaCONNECT.
EmporiaCONNECT er udviklet til dem, der gerne vil nyde godt af en moderne mobiltelefon, men som synes, at smartphones kan være svære at forstå, og at det ikke er nemt at skulle downloade apps for at få udbytte af mobilen. Menuen er overskuelig og renset for alt, hvad der hedder softwareopdatering, download og uendelige undermenuer.
Udover de helt basale funktioner som opkald og sms har emporiaCONNECT en nøje udvalgt række af funktioner, som alle er tilpassede ældre mennesker. Blandt disse funktioner er kamera, billeddeling, kalendersystem, vejrudsigt, hukommelsestræning, påmindelser om for eksempel medicin samt vejledning til faciliteter i nærheden.
EmporiaCONNECT har et intelligent opkaldssystem, der kan hjælpe ældre med at få hjælp i nødsituationer. Der kan på telefonen gemmes op til fem forskellige telefonnumre til pårørende, som en efter en vil blive ringet op, indtil den første svarer. Og den intelligente akutfunktion sørger for, at opkaldet ikke blot ender på en telefonsvarer.
Hvis børnene eller børnebørnene gerne vil være sikre på, at familiens ældste har det trygt og godt, kan de følge med på deres smartphones via emporiaME-appen. Fra appen kan de nærmeste for eksempel holde telefonnumrene til nødsituationer opdateret og oprette påmindelser om vigtige begivenheder.
EmporiaCONNECT har to skærme – en udenpå og en indeni. Den udvendige skærm giver et hurtigt overblik over opkald, beskeder, klokken og så videre. Den indvendige farveskærm gør det let at læse sms’er og se billeder fra familien. Telefonen kommer med et hukommelseskort på 2 GB, hvilket er rigeligt til at gemme alle yndlingsbillederne.
EmporiaCONNECT har en vejledende udsalgspris på 999 kroner.
Produktinformation
Egnet til mennesker med nedsat hørelse
Dual band GSM 900 / 1800
UMTS 900 / 2100 MHz
Dimensioner: 108 x 53 x 20 mm
Vægt: 110 g
Genopladeligt batteri: Li-Ion 3.7 V / 1150 mAh
Standby tid: op til 170 timer
Taletid: op til 360 min.
Intern antenne
Display: 2,8” TFT, 240 x 400 Pixel
Kamera 2 MP
Bluetooth 2.1 HFP, HSP