Sony sender fire nye Bluetooth-hovedtelefoner på markedet

Budskabet fra Sony er, at det skal være nemt og bekvemt at lytte til musik, og de nye headsets lover god lyd i et let design – helt uden ledninger

MDR-1ABT

De fire nye headsets, der alle er NFC-klare, består af MDR-1ABT, MDR-ZX770BN, MDR-ZX330BT og MDR-AS600BT.

MDR-1ABT er et sæt hovedtelefonerne, der byder på god lyd med LDAC, som er en ny lydteknologi fra Sony, der gør det muligt at afspille lyd i høj kvalitet via Bluetooth. Det nye format transmitterer tre gange så meget data som normale Bluetooth-forbindelser. Teknologien gør det muligt at nyde lyd i høj kvalitet trådløst uden forsinkelser fra kompatible enheder.

De er udstyret med 40mm HD-driverenheder, der skulle give klangfuld bas, klar mellemtone og højfrekvente diskanttoner, samt aluminium-coatede “Liquid Crystal Polymer Film”-membraner.

Headsettet har også en berøringsfølsom sensor på siden af hovedtelefonerne som gør, at det er muligt at skifte til næste musiknummer, modtage opkald eller justere lydstyrken med simple og intuitive fingerbevægelser.

MDR-ZX770BN er et around-the-ear-headset, der skulle have rigtig god komfort. Samtidig minimerer MDR-ZX770BN ting som kabinestøj og andre baggrundslyde ved hjælp af den DNC-software fra Sony.

Hovedtelefonerne har et sammenklappeligt design, der gør det nemt at pakke dem ned i en taske eller kuffert, og så har de 13 timers uafbrudt musikafspilning (med støjreduktion slået til).

MDR-ZX330BT er et let og over-ear-headset med 30mm driver-enheder og 30 timers batterilevetid, som skulle give en kraftfuld og afbalanceret lyd.

MDR-AS600BT er skabt til den aktive livsstil. De har et vandafvisende design der skulle holde til både regn og sved under udmattende træning. Der en indbygget mikrofon så brugeren kan svare på opkald ved tryk på en enkelt knap.

De nye hovedtelefoner MDR-1ABT, MDR-ZX770BN, MDR-ZX330BT fra Sony er tilgængelige i Europa fra maj og MDR-AS600BT fra april.

Sony headset
sony headset

MDR-AS600BT

MDR-ZX770BN

About Lars Bennetzen 4202 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?