Spændende ny skærm og mus fra Asus

Med deres ROG-serie retter Asus altid skytset ind mod gameren, og nu sender de så en ny skærm og mus i ROG-serien på gaden

rog spatha

Det handler om de tre nye skærmen, MG24UQ, MG28UQ og MG248Q samt musen ROG Spatha.

MG248Q er en 24 tommer Fuld HD opløst skærm med ultra hurtig 1ms responstid og 144Hz opdaterings-hastighed. Perfekt til intens gaming inden for specielt first-person shooters.

MG24UQ og MG28UQ er 4K UHD skærme med høj pixeltæthed. MG28UQ kan prale af 157ppi og MG24UQ med hele 186ppi, hvilket giver begge skærme ultra skarpe billeder til både gaming og video.

Både MG24UQ og MG28UQ har selvfølgelig 60Hz opdateringsfrekvens via DisplayPort 1.2 og HDMI v2.0. Yderligere er MG24UQ udstyret med et højkvalitets IPS-panel, der som bekendt giver en endnu højere farvemæthed og bredere betragtningsvinkler.

Anderledes mus

Med mulighed for både at fungere som trådet og trådløs samt et ultra-gamer orienteret design, er ASUS ROG Spatha enhver hardcore gamers vilde drøm.

Spatha har et chassis i et magnesium-alloy, højre og venstre-knapper med udskiftelige OMRON®-switches, 12 programmérbare knapper og RGB LED lys.

En ADNS-9800 laser-sensor med hele 8200dpi opløsning og en polling rate på 2000Hz (i kablet tilstand) sørger for at input-lag er minimeret og at selv de mindste justeringer bliver korrekt aflæst.

Den medfølgende stand, sørger for at oplade Spatha’s indbyggede batteri, når musen ikke bliver brugt.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2335 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?