SteelSeries lancerer deres første gamingheadset, Siberia 350

Det nye headset lover samtidig en suveræn bærekomfort takket være selvjusterende hovedbånd og helt nye højttalerenheder

siberia 350

Siberia 350 er SteelSeries første headset med DTS Headphoe:X 7.1, og skulle give en helt utrolig spiloplevelse i surround sound.

Headsettet tilsluttes via usb, og det betyder at gameren kan lade sig opsluge af headsettets gode lyd, og det kan benyttes til såvel Mac com PS4. Lyden skulle være utrolig detaljeret og virkelighedstro uanset hvilken platform det benyttes på.

I en pressemeddelelse fortæller marketingschefen hos SteelSeries, Dan Sønderskov:

“Vi var faktisk klar til at præsentere Siberia 350 sidste år, men da vi pludselig fik muligheden for at integrere DTS Headphone:X 7.1, valgte vi at udsætte lanceringen, så vi kunne tilbyde vores kunder noget helt særligt” fortæller Dan Sønderskov, nordisk marketingchef hos SteelSeries. Siberia 350 er også det første headset med vores nye generation af højttalerenheder, der er tunet til at gengive lyden præcis efter spiludviklerens hensigt. Kombinerer du det med en endnu bedre pasform og en skjult mikrofon med støjdæmpning er det svært at se, hvor man får mere for pengene – uanset om man er almindelig gamer, pro eller streamer.”

Headsettets ørepuder er fremstillet af memory foam, hvilket betyder at det er utrolig behagelig at have på, samtidig med at det dæmper støjen fra omgivelserne.

Et par af funktionerne i Siberia 350 er:

  • DTS Headphone:X 7.1 surroundlyd på enhver PC
  • Kompatibel med PC, Mac og PS4 takket være USB-forbindelse
  • Nyeste SteelSeries’ 50-mm højttalerenheder tunet til virkelighedstro lyd
  • Omsluttende ørepuder af memory foam
  • Forbedret version af Siberia-seriens komfortable selvjusterende hovedbånd
  • Støjdæmpende mikrofon der kan skjules i venstre ørekop
  • Fuld kontrol med mute-knap på headsettet og volumenknap på ledningen
  • 16,8 millioner farver at vælge imellem med PRISM RGB-belysning i ørekopperne
  • Backup af lyd- og lysindstillinger med CloudSync i SteelSeries Engine 3

Siberia 350 er lige kommet på gaden og koster 999 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2159 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?