Super energibesparende 3,5” harddisk kommer til Danmark

Western Digital har lanceret, hvad de siger er verdens mest energibesparende 3,5” harddisk, der passer til det moderne datacenter. WD Re+ har en kapacitet på 6TB og bruger kun 6 watt

Western Digital

WD Re+ er det nyeste og grønneste medlem af WD’s portefølje af harddiske med høj kapacitet. Yderligere udvides porteføljen med en WD Re (6TB) og en WD Se (6TB), der giver kunderne et udbud af muligheder tilpasset forskellige behov.

Lavt strømforbrug er et væsentligt hensyn at tage i datacentre, da det for store virksomheder kan betyde besparelser på millioner af kroner hvert eneste år. WD Re+ er bygget på en kompakt fem-plade platform, som giver en optimal kombination af lavt strømforbrug, høj kapacitet, 100 procent pålidelighed og overkommelig pris. Vibrationstolerance og Mean Time To Failure (MTTF) er nøglefunktioner i løsningen. WD Re+ leverer f.eks. 1,2 millioner timer MTTF, en forbedret RAFF-teknologi til at øge vibrationstolerancen og pålideligheden ved konstant intensiv arbejdsbyrde. WD Re+ er vurderet til at håndtere 550 TB årligt i et intensivt miljø.

Den nye WD Re+ og den kendte WD Re er bygget på samme platform. Det forenkler storskala implementeringer og sikrer den høje pålidelighed og ydeevne, som kunderne kender og forventer af WD’s produkter.

Den nye WD Re+ tilbyder også funktioner som:

  • Vibrationsbeskyttelse: Ny RAFF-teknologi overvåger drevet og korrigerer lineære og roterende vibrationer i realtid. 
  • Dobbelt aktuator teknologi: To aktuatorer forbedrer nøjagtigheden af læsehovedets position på disken. Den primære aktuator står for den grove positionering ved brug af elektromagnetiske principper, mens den sekundære aktuator bruger piezoelektriske bevægelser til at finjustere placeringen med meget høj nøjagtighed.
  • StableTrac: Motorakslen er fastgjort i begge ender, så induceret vibration reduceres og pladerne stabiliseres til præcis sporing under læse- og skriveoperationer.
  • Multi-akse chok sensor: Funktionen registrerer og kompenserer automatisk for stød, så data beskyttes.
  • Termisk burn-in test: Hvert drev gennemgår en termisk burn-in test for at sikre pålidelig drift.
  • Dual processor: WD Re+ har dobbelt processorkraft for maksimal ydelse.
  • 3D Active Balance Plus: WD’s unikke dual-plane balancekontrol-teknologi forbedrer drevets ydeevne og pålidelighed. Harddiske, der ikke er korrekt balanceret, kan forårsage kraftige vibrationer og støj i et multi-drevsystem, hvilket reducerer harddiskens levetid og performance.

Læs mere hos WD

Tilgængelighed

WD Re+ er tilgængelig i butikkerne nu og dækket af en fem års begrænset garanti. WD Re (6TB) og WD Se (6T) vil være tilgængelige i butikkerne fra næste kvartal.

About Lars Bennetzen 4130 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?