Surface 3 klar fra Microsoft

Så er Microsoft klar med den nyeste version af deres tablet, Surface. Version 3, ved navnet Surface 3, har ekstra lang batterilevetid og et kompakt design

Surface 3

Som resten af Surface-familien er Surface 3 både laptop og tablet i en. Den er udviklet over samme skabelon som Surface Pro 3, den er blot lidt slankere, lettere og har en lavere pris. Surface 3 kører fulde verisoner af Windows og Office, så brugerne kan køre deres fulde desktop-programmer og udføre alle de vanlige opgaver, og samtidig afvikle apps fra Windows Store.

Surface 3 er baseret på den nye quad-core Intel Atom x7-processor, den har en batterilevetid på 10 timer, når der afspilles videoer på den. Den er designet med en 10,8” ClearType HD-skærm i 3:2-format og stereohøjttalere med Dolby Audio-forbedret lydkvalitet, og er udformet i magnesiumdesign, som vi så i Surface Pro 3.

Surface 3 leveres med Windows 8.1 og kan opgraderes til Windows 10, når den bliver lanceret senere på pret. Der følger også et års abonnement med på Office 365 Personal, som indeholder Outlook, Word, Excel, PowerPoint, OneNote og lagerplads i OneDrive.

Surface 3 lander i danske butikker d. 7. maj, og kommer til at koste fra 4.699 kroner og op, alt efter konfiguration.

Surface 3 kommer også en version med Windows 8.1 Pro, målrettet erhvervslivet. Samtidig kommer der også en 4G LTE-version af Surface 3, dog ikke i Danmark.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3662 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?