Synology sender ny version af Disk Station Manager på gaden

Sikkerheden er sat i højsædet med den nye version af grænsefladen til Synologys NAS

Synology DSM 5.1

Synology, en af de helt store spiller på markedet for NAS både til private og virksomheder, sender nu en ny version af Disk Station Manager, 5.1, på markedet.

DSM er den grænseflade, der bliver brugt til at styre Synology NAS’er fra, og har i flere år været blandt testeres foretrukne værktøj til NAS-administration.

Men tidligere på året gik det galt, Synologys DSM havde en sårbarhed, der med det samme blev udnyttet, og de måtte hurtigt sende en opdateret version på gaden (se vores tidligere artikel om den sag her.)

Nu er DSM 5.1 så på gaden, og Synology lover, at den er gennemtestet, indeholder masser af nye funktioner og forbedringer. Nogle af dem er:

Forbedrede sikkerhedsforanstaltninger: Systemindstillinger, kodeordstyrke og netværksindstillinger bliver analyseret af Security Advisor, og kendt malware fjernes.
Forøget produktivitet: En proxy-server gør det hurtigere at surfe på nettet, samtidig med at netværket sikres gennem forskellige filtre og godkendelsesprocedurer.
Tættere integration til skyen: Nu kan data synkroniseres med endnu flere tjenester, blandt andet OneDrive, Box, og hubiC.
Avancerede enterprise funktioner: Blandt andet er der indført NFS Full File Clone og NFS Reserve Space.

Den nyeste version af DSM kan hentes her.

About Lars Bennetzen 4014 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.