Tab dig med Xbox One

Spil dig til færre kilo. Xbox One Kinect får et nyt spil, der gør motion til en konkurrence.

Xbox One mangler i særdeleshed spil til Kinect, som formår at demonstrere sensorens potentiale. Shape Up fra franske Ubisoft kunne være regndråben på den visne græsplæne.

Shape Up anerkender, at motivationen måske mangler i hverdagen. Du har måske for mange gøremål. Eller du savner en træningspartner, du kan spejle dig i. Med Shape Up kan du gennem fire ugers træningsprogrammer fokusere på body building eller kardio, hvor du vil træne i 15 minutters sessioner tre gange om ugen. 

Du får din egen virtuelle rival, hvis træningsresultater du skal overgå for at vinde spillet. I kan blandt andet dyste om antal armbøjninger, hvem der slår hurtigst og mest præcist samt hvem der løber hurtigst. 

Kinect registrerer ikke kun din performance, mens du træner. Sensoren viser et billede af dig, mens du træner, hvordan du træner hjemme på stuegulvet. 

Shape Up udkommer den 13. november til Xbox One. 

 

  

Del artiklen på