No Picture
Gadgets

TEST: 100 % trådløse headsets fra Jabra og Plantronics – generationer og brudte løfter

Om det er hjemmekontoret, der kalder i disse coronatider, eller færden i bybilledet, lover Plantronics og Jabra gode musik- og opkaldsoplevelser med deres 100 % trådløse øretelefoner. PLT BackBeat Pro 5100 er Platronics første 100 % trådløse øretelefoner, som går ind i ørerne, mens Jabra efterhånden har nogle generationers erfaring på dette område. Interessant er det at teste, om Jabra endelig overgår de amerikanske rivaler, som traditionelt set dominerer headset-markedet, når det kommer til musik- og opkaldskvalitet. Min erfaring har været, at danske Jabra har været få skridt bagefter Plantronics, men når det kommer til denne type headsets, har den danske lydproducent nogle års forspring, og det kan mærkes på visse områder.  Funktioner, brugervenlighed og komfort Forskellen på de to headsets er på overfladen ikke så stor, men Elite 75t er den fjerde generation af 100 % trådløse headsets fra Jabra, og det kan mærkes på især funktionerne og brugervenligheden. Elite 75 har HearThrough, som du kan aktivere eller slå fra ved et tryk på venstre øretelefon. BackBeat Pro 5100 har kun HearThrough ved telefonopkald. Endvidere er Jabra bedre til at udnytte begge øretelefoner, når det kommer til fjernbetjening af musik og opkald. Her irriterer det mig, at BackBeat Pro 5100 ikke har flere funktioner tildelt højre øretelefon, hvilket gør, at jeg skal vælge mellem justering af lyd eller tildeling af et par funktioner, såsom Google Assistant eller Siri og aktivering af Spotify, mens den højre fjernbetjening udelukkende bruges til at tænde/slukke for musikken og styre opkald.   Jabra formår …. (læs mere her)
No Picture
Bronze

STORTEST: 10 hovedtelefoner til casual lytteren på farten

Hovedtelefoner findes i mange forskellige versioner og prisklasser. Står du og klør dig i nakken, når du kigger forbi e-shoppen eller elektronikforretningen, fordi du ikke ved, hvad du skal vælge, bør du starte med at tænke på dit behov – derefter pris og type af hovedtelefoner. For et valg betyder også et fravalg, og hvis du mest hyggelytter til musik på farten, bør du nok ikke vælge kablede hovedtelefoner til kr. 5.000 uden støjreduktion – det ville være overkill og ikke dække dit behov tilstrækkeligt. Denne stortest henvender sig ikke til lydeksperten eller hi-fi-entusiasten, men til dig, der hyggelytter til musik i hjemmet, på kontoret eller på gaden. Derfor ligger testemnerne i prisklasserne kr. 1.000-2.500, så du får en fornemmelse af, hvad du får for pengene, hvis du køber de lidt dyrere hovedtelefoner i forhold til de billige. Jeg kigger på around-ear hovedtelefoner, der omslutter ørerne, on-ear, som sidder på ørerne, og in-ear, der er ørepropper, du kommer i ørerne. Langt de fleste hovedtelefoner og øretelefoner har i dag flere funktioner indbygget som støjreducerende filter, mikrofoner til telefonopkald og forbindelse til din telefons stemmeassistent. Funktionerne er praktiske, i et variabelt omfang, men ofte er de blot lir, der fjerner producentens fokus væk fra musikken. Empty attachment or post type not equal ‘attachment’   Mikrofonerne kommer jeg ikke ind på i testen, med mindre de udgør en særlig del af producentens markedsføring. For mikrofoner er efterhånden standardudstyr, men de udgør en ekstra funktion, som oftest leverer en elendig samtalekvalitet, fordi telefonopkald …. (læs mere her)
No Picture
Gadgets

TEST af fem løbeheadsets, tænk komfort før du tænker på lydkvalitet

Foråret er over os, og med det begynder bølgen af friluftsløbere at søge væk fra fitnesscentrene såvel som sofaen. Vi skal jo gerne se nogenlunde anstændige ud, når strandløvesæsonen brøles i gang. Løb er en effektiv måde at få smidt vinterhiets lune deller i takt med hvilepulsen kommer ned på et atletisk leje. Løbeheadsets hjælper ikke kun på motivationen, mens også din performance, når løven får asfalt og grus under poterne. Vi ser i disse dage, at de 100 % trådløse hovedtelefoner vinder indpas på det traditionelle, kablede marked, hvor Bluetooth-headsets ellers har en ledning, der forbinder de to øretelefoner. Ydermere skal du være opmærksom på komforten og dine præferencer på området. Nogle holder af ørepropper, som går cirka en halv centimeter ind i øregangene, mens andre sværger til øretelefoner, som ikke kommer længere ind end øresneglen. Stort set alle 100 % trådløse headsets, jeg har stiftet bekendtskab med er ørepropper, hvor både øresnegl og øregang bruges til at holde herligheden på plads. Her er du lidt ilde stedt, hvis du hader at have noget i ørerne – dog med en enkelt undtagelse, som anmeldelsen her kommer ind på senere. Empty attachment or post type not equal ‘attachment’ Empty attachment or post type not equal ‘attachment’ En anden fordel ved kablede headsets er naturligvis, at hvis øretelefonen løsriver sig, sikrer ledningen, at den ikke ryger alt for lang væk fra øret. Jeg har efterhånden hørt min andel af historier, om 100 % trådløse øretelefoner, som forsvinder under cykelturen eller løbeturen, …. (læs mere her)
Editors choice

Jabra imponerer: Lille headset, storslået lyd

Jabras 3. generations headset, der er 100 % trådløst, er på visse områder en gevaldig forbedring i forhold til 2. generationsheadsettet, Elite Sport. Nu bør det pointeres, at 65t og Elite Sport appellerer til to forskellige målgrupper – folk, der er på farten, og folk, der træner. Du gør klogt i ikke at forveksle de to headsets, eftersom Elite Sport er IP67-certificeret, hvor 65t blot er IP55-certificeret, hvilket gør en alverden til forskel, hvis du eksempelvis hopper i vandet med 65t, som “kun” er vand og støvafvisende, mens Elite Sport er vandtæt ned til en meter. Jeg kan dog ikke anbefale, at du træner med 65t, fordi det ikke er svedresistent og ligeså hårdført som Elite Sport. On-the-go headset med mange funktioner 65t er, disse forskelle til trods, Elite Sport overlegent på mange områder, og jeg kan mærke, at Jabra har lyttet til kritikkerne. 65t sidder for det første meget bedre i ørerne, og jeg skal ikke jamme ørepropperne helt ind i trommehinderne for at få blot en smule bas ud af dem, hvilket var mit største problem med Elite Sport. 65t stikker kun få millimeter udover selve øret, hvilket gør en forskel, hvis du har hue eller hætte på hovedet – ørepropperne bliver ikke hevet ud, når du fjerner hovedbeklædningen. Ørepropperne er meget behagelige at have i ørerne, fordi silikonebeklædningen ikke går for langt ind i øregangene, ligesom designet sikrer, at de sidder godt fast.   Headsettet har indbygget sensorer, som registrer, at du tager ørepropperne ud af ørerne. …. (læs mere her)