Nyhedsbrev

TEST: Trådløst internet til hjemmet fra 3

Det er ikke alle steder i landet at internetforbindelsen er lige god. Nogle steder er de kablede forbindelser ret dårlige, og det kan være svært at få en anstændig forbindelse til det store internet. Og når du skal ud og rejse kan du enten vælge at bruge de, ofte dårlige, netforbindelse du finder på hoteller, campingpladser osv., eller du kan vælge at bruge din smartphone eller tablet til at dele netforbindelsen med. Heller ikke optimalt, specielt ikke hvis I er flere der skal på nettet. Teleselskabet 3 har sådan et produkt, og jeg har testet det gennem et par måneder, og jeg kan kun sige at jeg glad for deres trådløse internetforbindelse. Produktet hedder ’Internet til hjemmet’, og består af en trådløs router fra Huawei og naturligvis et sim-kort fra 3. Alt jeg skulle gøre for at sætte det op var at indsætte sim-kortet og derefter tænde for routeren. Der gik ikke længe inden routeren var på nettet, og i princippet behøvede jeg ikke gøre mere. Men fordi det er en router, så havde jeg også behov for at se om der var noget mere jeg kunne gøre med routeren. God forbindelse Jeg kunne let logge ind på den, og derfra ændre i opsætningen. Her kunne jeg ændre navnet på det trådløse netværk og jeg kunne sætte småting som firewall osv til. Huawei-routeren er en ganske fin router. Men du skal også være opmærksom på, at det absolut ikke er en gamingrouter, eller en router der giver dig de stor …. (læs mere her)
Nyheder

3 lancerer eSIM til iPad

3 har lige åbnet for bestilling af eSIM til iPad Pro 11.0, iPad Pro 12.9 3rd-gen samt de nye iPad Air 10.5 og iPad mini 7.9 5th-gen. Teleselskabet, der også var den første leverandør herhjemme til at tilbyde eSIM til iPhone og Apple Watch, er dermed de eneste i Danmark der leverer eSIM til både iPad, iPhone og Apple Watch Det begyndte med et Apple Watch, hvor en indbygget mobilforbindelse fra 3 gjorde det muligt at være online, modtage opkald og sms’e, når man var væk fra sin telefon. Senere kom eSIM til iPhone, som betød, at man kunne have arbejdstelefon og privattelefon i én og samme enhed, og nu er turen altså kommet til at revolutionere iPad’en. 3 kan nu aktivere eSIM på iPad Pro 11.0, iPad Pro 12.9 3rd-gen samt de nye iPad Air 10.5 og iPad mini 7.9 5th-gen. Med eSIM vil det i fremtiden ikke længere være nødvendigt at vente på at få det fysiske SIM-kort – eSIM er nemlig en lille chip, der allerede er indbygget i iPad’en, og som aktiveres via en QR-kode. eSIM for de digitale first-movers 3 lancerede som det første teleselskab i Danmark Apple Watch Serie 3 med eSIM i maj sidste år, og i december fulgte eSIM til iPhone Xs, Xs Max og Xr. Siden lanceringen i december har knap 8 % af selskabets kunder med disse telefoner brugt et eSIM til at aktivere dem på 3’s netværk. En af fordelene ved eSIM er blandt andet, at man i fremtiden …. (læs mere her)
Nyheder

3 tager kampen op mod kablet internet

Nu er mere end 98% af Danmark dækket af 3s 4G-netværk, og netværkshastigheden er så høj, at teleselskabet 3 nu ønsker at sælge 4G-forbindelser til danskerne. Løsningen har fået navnet ’Internet til hjemmet’, koster 230 kr. om måneden og giver brugerne 1TB data – hvilket burde være mere end rigeligt til de fleste danske husstande – mener 3. Løsningen fra 3 består af en B525 router fra Huawei, og den sælges fra 11. februar i hele landet. Du kan læse mere om ’Internet til hjemmet’ her.
Nyheder

3 først med eSim til iPhone

Lige siden de nye iPhones blev lanceret, har vi gået og ventet på, at et teleselskab kom med muligheden for at bruge eSim, og i dag er det så sket. Teleselskabet 3 har lige lanceret eSim til alle de nye iPhone-modeller, altså iPhone Xs, Xs Mac og Xr. Det betyder, at den mulighed som de nye iPhones indeholder – at have to numre i en og samme mobil, nu kan udnyttes. For mange betyder det, at det nu er muligt både at have en arbejdsmobil og en privat mobil i en og samme enhed. Selvom der stadig lige er problemet med at private og arbejdsapps bliver blandet sammen. Men det er stadig fedt, at det nu er muligt at kunne udnytte muligheden for eSim, ikke mindst at du nu slipper for det fysiske sim-kort. Og når de andre mobilselskaber får taget sig sammen, så bliver det altså lettere at skifte teleselskab, når det ikke længere er nødvendigt at vente på at få et nyt kort med posten (som let tager en uges tid efterhånden). Du kan læse mere om 3s nye eSim kort her.
Editors choice

TEST: Apple Watch 3 – nu med indbygget telefon

Som udgangspunkt er der ingen forskel på Apple Watch 3 fra sidste år, og så det ur der nu er kommet på gaden i Danmark – bortset fra eSim-understøttelse altså. Så jeg har ikke tænkt mig gentage testen af uret, jeg kigger udelukkende på de funktioner og muligheder som eSim-understøttelsen giver uret. Rent fysisk er der ingen forskelle på de to ure, nå ja – der er kommet en rød farve på kronen, men derudover er urene ens. Forskellen ligger udelukkende i software. Så det du får med den nye version af Apple Watch 3 er et ur, der ikke behøver være i nærheden af din mobil for at give dig alle de funktioner uret normalt har. Det vil sige du kan modtage og sende sms’er (via Siri), du kan modtage og foretage opkald, og du kan streame musik fra Apple Play. Virker det så? Der er ingen tvivl om, at når Apple sender et produkt på gaden, så er det ret helstøbt, og deres enheder spiller altid godt sammen. Apple Watch 3 er et produkt der i princippet kan fungere alene og sammen med din iPhone, og i begge tilfælde virker det bare super godt. Personligt har jeg aldrig været glad for sms’er på et smartwatch – jeg synes det er for svært at læse – men det er jo en smagssag. Men nu får du muligheden for at både modtage og sende selvom du har glemt din iPhone hjemme på skrivebordet. Hvor jeg personligt synes uret virkelig giver …. (læs mere her)