Gold

Omfattende og brugervenligt sikkerhedsprogram

Kaspersky har længe klaret sig utrolig godt i test af sikkerhedsprogrammer. Denne anmeldelse kigger dog ikke på, hvor godt programmet beskytter din computer, men på hvor let programmet er at bruge, hvilke funktioner det tilbyder, og hvor meget det påvirker din computer. Lad os dog lige starte med at kigge på hvad AV-Test har at sige om programmet. I marts og april testede de version 2014, der scorede top karakter i alle test, der handlede om sikkerhed. Så vi er rimelig sikre på at version 2015 vil ligge ret godt til rent sikkerhedsmæssigt. Med de ord vender vi blikket mod, hvad Kaspersky Internet Security 2015 har at byde på. Vi testede Multi-Device versionen på to forskellige enheder, dels en Windows 8.1 computer, dels på en Android-smartphone. Kaspersky på mobilen På vores Android-smartphone stødte vi dog ret hurtigt ind i nogle sjove udfordringer. Android version 4.4 sætter nemlig nogle specielle tekniske barrierer op for blandt andet sikkerhedsprogrammer. Vi ville gerne have slået Privacy Protection til, og det kunne vi som sådan også godt. Men vi fik lige en advarsel, inden vi gik i gang. Advarslen sagde kort og godt, at tekniske begrænsninger i operativsystemet måske betød, at Privacy Protection muligvis ikke ville virke korrekt. Hvem tør lige slå en sikkerhedsfunktion til efter sådan en besked? Det samme gjaldt da vi ville slå opkalds- og sms-filter til. Her var Kaspersky Internet Security heller ikke helt sikker på at det kunne hjælpe os. Igen var det begrænsninger i OS’et der var årsagen. Vi …. (læs mere her)
Nyheder

Nye sikkerhedspakker fra Kaspersky Lab

De nye produkter fra det russiske sikkerhedshus er Kaspersky Anti-Virus 2015, Kaspersky Internet Security 2015 og Kaspersky Internet Security – Multi Device 2015. Alle produkterne findes til både Windows, OS X og Android, så den samme oplevelse kan opnås på tværs af alle platforme. Android- og OS-enheder under angreb   Ifølge Kaspersky Labs undersøgelse dukker der ca. 315.000 nye udgaver af ondsindet software op hver eneste dag. Dagene, hvor hackerne kun fokuserede på Windows, er for længst forbi, og intet operativsystem kan længere vide sig sikker – heller ikke Apples. Efter opdagelsen af Flashback-botnet, der inkluderede mere end 700.000 computere, der kører på OS X, kan Apple ikke længere argumentere for, at deres økosystem er 100 pct. skudsikkert. Kaspersky Lab registrerer pt. næsten 20.000 nye angreb mod Android- og OS-enheder hver eneste måned.   Udover at være meget fokuseret på Apples operativsystem, så er Kaspersky Labs sikkerhedsprodukter blevet opgraderet med en række nye nøglefunktioner. Blandt de de nye funktioner er Webcam Protection, som sikrer, at hackere ikke kan overvåge dig via dit webkamera, beskyttelse mod krypteret malware og features, der beskytter dig mod usikre netværksforbindelser. De tre nye produkter fra Kaspersky har hver deres fokus eller målgruppe. Kaspersky Anti-Virus 2015 Kaspersky Anti-Virus 2015 giver dig den basale sikkerhed, som du har brug for. Programmet beskytter mod ondsindet software, vurderer sikkerheden på hver eneste webside, du besøger, og identificerer ethvert mistænkeligt program. Kaspersky Anti-Virus 2015 beskytter dig også mod eventuelle sikkerhedshuller i de programmer, du bruger på din PC. Prisen ligger på 249 …. (læs mere her)