Test-selv det kommende Norton sikkerhedsprogram
En af verdens største producenter af sikkerhedssoftware, Symantec, er på vej med deres nyeste version af deres Norton-produkter – Norton Security og Norton Security with Backup.
Det er altid spændende at se, hvad der er på vej i de nye produkter, og nu har du selv muligheden for at teste det. Symantec har nemlig åbnet op for en offentlig beta-test, så nu har du selv muligheden for at se, hvad der er nyt i de kommende produkter.
Noget af det nye, vi angiveligt kommer til at se i de kommende Norton-produkter, er en bedre ydelse, og beskyttelse på tværs af platformene Android, Windows, Mac og iOS.
I følge Fran Rosch, executive vice president, Norton Business Unit, er folk bange for at ofre hastighed for at få sikkerhed og derfor udsætter de sig selv for at unødig risiko.
Symantecs undersøgelser viser, at hver anden ikke tager grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger så som password eller sikkerhed på deres smartphone. De håber, at med den nye version af Norton Security, vil der ikke længere være grund til den frygt.
Har du selv lyst til at teste de nye Norton produkter, kan du hente betaversionen her.