Toshiba sender Chromebook med HD-skærm og Skullcandy-højttalere på gaden

Den nye 13,3” Chromebook fra Toshiba er ment til kunne bruges til både arbejde og underholdning på farten

Chromebook 2

Men nu er det jo en Chromebook vi snakker om, så det er stadig så som så med mobiliteten. Den skal være online for at fungere, og det vil sige, at med mindre du er i nærheden af et WiFi, så er der ikke meget arbejdskapacitet eller underholdning over den.

Men tilbage til Toshiba Chromebook 2. Den er udstyret med en 13,3” fuld HD IPS skærm, og har indbygget stereohøjttalere fra Skullcandy, der er kendt for at levere rigtig gode hovedtelefoner.

Vægten ligger i den lave ende med sine 1,35 kg, og så har den et slankt clamshell, design der er med til at signalere mobilitet. Toshiba lover en batterilevetid på 11,5 timer, og hvis det passer så er vi imponerede.

Den er forsynet med et tastatur i fuld størrelse og indbygget HD webcam og en dobbelt mikrofon, der skulle være med til at reducere støjen.

Nu vi kigger på hardwaren, så er den også udstyret med 2 stk. usb 3.0 porte, en HDMI-port og en sd-kortlæser.

Chromebook 2 er allerede på det danske marked og til en pris på 2.999 kroner.

About Lars Bennetzen 4130 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?