Tre nye spændende smartphones fra Motorola

Holdbarhed og design er kodeordene for de tre nye smartphones fra Motorola

moto g

Den første af de tre nye smartphones er den nye Moto G, der er udviklet til at være en meget robust smartphone. Således har den IPX7-beskyttelse og naturligvis Corning Gorilla Glass. Så skulle du tabe mobilen ned i vand skulle en gerne overleve, og det vil være ret vanskeligt at ridse glasset på skærmen.

Batteriet holder hele dagen, og mobilen er udstyret med et 13MP kamera. Moto G kan gøres personlig ved hjælp af Motorola Shells, så du kan skifte farve på mobilen bare ved at klikke et nyt skin på den.

moto g
moto x play

Moto X Play har vi ikke fået ret mange informationer om, men vi ved at batteriet skulle kunne klare 48-timer, og så er designet vandskyende. Det må ikke forveksles med et vandtæt display, men i let regn vil vandet blot prelle af.

Kameraet er på hele 21 megapixels og skærmen er på 5,5”. Navnet er ikke valgt helt på må og få –den skulle nemlig gerne have mere end rigeligt med kræfter til at spille streame og multitaske. Det er Qualcomm Snapdragon-processoren der sørger for det.

Den sidste af de nye mobiler er Moto X Style der, som navnet antyder, er en mobil der er rettet mod de stilbevidste kunder. Du kan for eksempel få den i ægte Saffiano læder og rigtig træ.

Skærmen er på 5,7 tommer med edge-to-edge, smartphonen har et avanceret stereolydsystem og et kamera på 12 megapixels.

moto x style

Front-kameraet er på 5 megapixels og kameraet på bagsiden er på 21 megapixels, og så har Motorola gjort en hel del ud af batteriet. Ikke nok med at kameraet lader skræmmende hurtigt op. 15 minutters opladning giver mobilen hele 10 timers snakketid.

 

Moto G kommer til at koste 2.000 kroner, Moto X Play kommer til at koste 3.500 kroner og Mobo Style får en pris på 4.500 kroner.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?