
Så er der godt nyt til alle, der bruger en Android eller Windowsbaseret tablet – hvis de altså savner et tastatur til deres tablet.
Logitech har nemlig lige sendt deres Logitech Keys-To-go på gaden i en version, der passer til disse to typer tablets. Tidligere har de sendt en version på gaden, der er skræddersyet til iOS enheder, og nu er turen så kommet til resten af tabletmarkedet.
Tastaturet er både tyndt og let, så det er nemt at tage med i tasken, pungen eller jakkelommen. Samtidig har Logitech pakket det ind i et vandafvisende materiale, de kalder for FabricSkin, som beskytter tastaturet mod både spild og snavs og som kan tørres af med en klud.
Logitech selv hævder, at tastaturet har velplacerede taster, som sikrer en komfortabel skriveoplevelse. Samtidig er det udstyret med specielle taster, der er dedikeret til Android- og Windowsgenvejstaster. Denne version indeholder også en bærbar stander, så du let kan stille mobilen i en behagelig position og bruge tastaturet sammen med tastaturet.
Logitech Keys-To-Go er tilgængelig til Android 4.1 eller højere og Windows 7 eller højere. Tastaturet rammer markedet i starten af april, og får en vejledende udsalgspris på 599 kroner.