Ud og løbe med Spotify

Musikstreamingstjenesten Spotify udvider deres underholdningsunivers, med masser af ny musik og specielle funktioner der hjælper løberen

spotify running

I løbet af de sidste syv år har den populære tjeneste Spotify spillet ikke mindre end 25 milliarder timer, og nu lancerer de så en række nye funktioner som skulle udvide brugernes musikoplevelser, ikke mindst dem der nyder at tage musikken med på løbeturen.

De har indført en funktion der hedder Now startside, som skulle give dig lige præcist den musik du har lyst til på det givne tidspunkt. Now lærer hvad du godt kan lide, og musikken er udvalgt af din egen musik og Spotifys eksperter (skriver de). Udvalgene vil udvikle sig over tid, så musikken altid hører musik, som er tilpasset din smag og dit humør.

En anden ny funktion er Spotify Running, som laver en spilleliste til din løbegtur, baseret på din lyttehistorik, forskellige genreplaylister og unikke løbenumre skabt af verdensførende DJ’s og komponister, og det hele tilpasset dit eget løbetempo. Når du løber finder Spotify automatisk dit tempo og parrer det med din løbemusik der passer til din intensitet, og tanken er så at det skulle hjælpe dig med at blive en bedre og hurtigere løber.

Det går lidt videre end det – for til sommer indgår Spotify et partnerskab med Nike, og det betyder at du senere på året vil kunne tilgå Spotify Running gennem dine Nike+ app.

Endnu flere musikoplevelser

Samtidig kommer Spotify så med et nyt underholdningsuniverse, der er centreret omkring den enkelte brugere. Blandt andet kommer de med deres tjeneste More than Musik som tilføjer Spotifys videoklip og lydprogrammer til selve musikken.

Baggrunden for More than Music er, at Spotify har konstateret at deres brugere ofte har behov for at skifte væk fra musikken for at blive opdateret på de seneste nyheder, lytte til en podcast eller se et videoklip. Med et meget stort udvalg af underholdning, er der noget for alle i det nye Spotify-univers.

Der kommer også en funktion, Spotify Originals, som skulle være originalt indhold, for eksempel Running Orignials, som er musik designet specifikt til dit løbetempe. Fra dag et er der seks numre tilgængelig, og mere er på vej, for eksempel Dance Move of the Day.

Endelig er der også kommet underholdning, nyheder og klip med fra så forskellige steder som ABC, BBC, .Comedy Central, Condé Nast Entertainment, ESPN, Fusion, maker Studios, NBC, TED og Vice Media, og flere er på vej melder Spotify.

Spotify Running ruller ud i Danmark nu til alle der har en iPhone, og flere opdateringer er på vej i den nærmeste fremtid.

Spotify NOW er først tilgængelig i USA, England, Tyskland og Severige, men mon ikke vi snart kommer til at se den i Danmark også?

About Lars Bennetzen 3824 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?