Uret vises på håndryggen

Ritot bliver verdens første ur, der projicerer tiden op på din håndryg

Det virker som noget taget ud af en science fiction-film, men det kommende ur, Ritot, er ikke en fjern fremtidsdrøm. Uret er under hastig udvikling og vil blive verdens første projektions-ur.

Uret består af et armbånd, der, når det er færdigudviklet, vil være at finde i mange forskellige former og udformninger, så det både vil passe som smykke eller som fitness-armbånd.

Ritot kan meget andet end blot vise klokken på din håndryg. Uret vil være i stand til at vise dig, hvem der ringer til dig, den nyeste Tweet eller indlæg på Facebook og dine påmindelser.

Teknologisk set er Ritot utroligt kompliceret, og består blandt andet af et avanceret accelerometer der afgør, hvordan hånden vender, så der kan tændes og slukkes for displayet, når det ikke er ønskeligt, at det vises. For eksempel hvis du løfter hånden for at få ordet i en forsamling.

Projektet er startet af Michael Medvid, der oprindelig er baseret i Ukraine. Ritot har dog nu kontor i såvel Ukraine som i San Francisco.

Firmaet blev etableret for seks måneder siden, og ledes i dag af Michael Medvid, Andrew Sacharchuk, der er designer og Oleg Polovin, der er ansvarlig for produktion. 

Projekt Ritot er et af de mange, der finansieres via crowd funding, i dette tilfælde fra Indiegogo.com. Det ønskede mål var på $50.000, men det har de for længe siden passeret. I dag, med syv dage tilbage, er der indsamlet over $ 1 million, og det er muligt at være med fra $ 100, for hvilket man får et af de første ure, der produceres.

Her på Tech-Test glæder vi os til at se uret, når det er færdigt, hvilket efter planen bliver i februar 2015.

Du kan læse mere om projektet her.

 http://www.youtube.com/watch?v=KL3D0Bx9y1I 

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2587 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart