
Rigtig mange computere lider under, at de ofte kun har en enkelt usb 3.0 port. Den nye USB 3.0 Hub 6-1 ports fra Sandberg, forvandler en enkelt usb 3.0 port til 6 af slagsen, så du ikke behøver løbe tør for de lynhurtige usb-porte.
Men samtidig så har usb 3.0 et andet problem. Den kan nemlig maksimalt levere 0,9A, hvilket ikke er specielt velegnet til opladning af mobile enheder, hverken tablets eller smartphones – ikke med mindre du har masser af tid at vente.
Så Sandberg har indbygget en kraftig oplader i USB 3.0 Hub, der kan række hele 2.4A, hvilket betyder, at du for eksempel kan oplade din iPad med maksimal hastighed.
Naturligvis kan du også bruge hubben uden at slutte den til strøm, men så er det slut med at oplade enheder via den.
Prisen for USB 3.0 Hub er 499 kroner
Tekniske specifikationer:
- Interface: Usb 3.0
- Understøtter: SuperSpeed (5Gbit/sek), HighSpeed (480Mbit/sek), FullSpeed (12Mbit/sek)
- Porte: 7 usb 3.0 A-female og 1 mikro B-female
- Strøm: 1 usb a-female opladningsport 2.4A max
- Portstrøm: Usb 3.0 porte med op til 900mA
- Sikkerhed: Indbygget overopladningsbeskyttelse (med strømstik)