Vi behandler vores digitale enheder som mennesker

Begrebet kaldes for cyberpsykologi, og i en undersøgelse af dette fænomen foretaget af Kaspersky labs, viser det sig, at vi behandler vores digitale enheder som vores nærmeste. Faktisk kan vi slet ikke leve uden dem

Cyberpsykologi

Der er tale om en irrationel adfærd, når vi i den grad personificerer vores digitale enheder. Udover de menneskelige konsekvenser det kan få, så fører det også ofte til, at vi går på kompromis med it-sikkerheden, vurderer Kaspersky Lab.

Et studie foretaget af IDC i 2013 viser, at mange forbrugere anser deres smartphone som deres bedste ven. Der var 7.446 deltagere i undersøgelsen, og alle uden undtagelse havde deres smartphone indenfor rækkevidde fra morgen til aften. Ca. 80 procent tjekkede den for beskeder hvert kvarter, og de havde endda en tendens til at høre mobilen ringe, selvom det ikke var tilfældet.

Der er ingen tvivl om, at internettet i dag har indflydelse på menneskers opførsel. Samtidig er adgangen til sociale medier, vores daglige brug af smartphones, tablets og computere, samt hvordan den fysiske omverden bliver kunstigt udvidet af cyberspace, alle ting, der påvirker vores cyberpsykologi.

’Jeg forstår ikke min smartphone’

Måske er der en kliche på vej ind i vores sprogbrug, for den gennemsnitlige bruger forstår ikke altid de symptomer, de oplever hos deres digitale venner.

”Hvorfor bryder den sammen? Er det på grund af en programfejl, eller kunne det være et hardwareproblem? Hvorfor er min computer pludselig så langsom? Er computeren blevet kapret af cyberkriminelle? Er den nu en del af et botnet, der udfører opgaver i fremmedes kontrol?”, sådan forestiller Holger Suhl, General Manager DACH hos Kaspersky Lab sig at den gennemsnitlige forbruger kan spørge sig selv.

Selvom det langt fra altid er malware eller andre skadelige programmer, der gør, at vores digitale følgesvende opfører sig underligt, så vil både pc, Mac, smartphones og tablets altid kæmpe mod malwareprogrammer og cyberkriminelle, viser undersøgelsen fra Kaspersky Lab.

De opdager i øjeblikket 315.000 separate malwareprogrammer hver eneste dag. Macs største fare er at blive en del af et botnet. Selv smartphones og tablets må nu stå ansigt til ansigt med det stigende antal af mobilvira. Kaspersky Labs genkender i øjeblikket omkring 350.000 forskellige mobile vira og mere end 840 virusfamilier – 99 procent er rettet mod Android.

Kaspersky Labs vurderer, at selvom der er mange forskellige måder at beskytte vores digitale venner på, så slår it-sikkerhedsproblematikken skår i glæden ved vores nye venner, primært fordi den griber ind i vores dialog og daglige omgang med dem.

Undersøgelse fra Kaspersky Lab kaster samtidig lys over de mange karakteristika for personificering af enheder, der findes, da disse kan være årsag til at vi går på komprimis med it-sikkerheden.

Charmerende digitale enheder

Det er fristende for os at gå på komprimis med it-sikkerheden, fordi vores digitale ledsagere er så pokkers charmerende. Ifølge Kaspersky Lab har computerens ros lige så stor effekt, som når vores familie og venner roser os. Når computeren giver os ros for en præstation, for eksempel i et spil, oplever vi at vores humør stiger, og vi bliver gladere for computeren. Ja – i mange tilfælde kan vi endda finde på at spille endnu en bane i vores favorit computerspil.

Kaspersky Lab-rapporten vurderer at vi får det bedre med:

Os selv (højere niveau af positiv indflydelse og magt)
Vores resultater (vi tror, at vi virkelig har klaret os bedre)
Samspillet med computeren (vi ønsker at fortsætte med at arbejde med denne enhed)
Computerens ydeevne (bedre evaluering)

Paradoksalt nok, så får vi også disse følelser, selvom vi ved, at computeren giver tilfældig feedback, altså ikke noget der i virkeligheden er rettet mod vores specifikke præstation. Men vi vælger altså at tro på computerløgnen, og i mange tilfælde følger vi endda computerens anbefalinger, vurderer Kaspersky Lab i undersøgelsen.

Alle har en tendens til at personificere

Man kunne tro at det kun er folk der ikke ved så fælt meget om computere og deres virkemåde, der falder for deres charme og falske ros, men det er ikke tilfældet vurderer Kaspersky Labs i undersøgelsen.

Professor Dr. Frank Schwab fra Working Unit for Media Psychology ved Würzburg Universitet har været med til at udføre analysen sammen med Kaspersky Labs, og han fortæller:

”Det interessante ved det er, at vi ikke rigtigt kan gøre for at vi gør det. Folk, der er meget vidende om computere, har især en tendens til personificering,” fortæller han.

Personificeringen betyder samtidig, at vi har en tendes til at klikke på ting vi ellers ikke ville have gjort, netop fordi vi stoler blindt på den digitale enhed, og det kan skabe store problemer for brugeren.

Den slags opførsel kan nemlig føre til, at vores digitale venner bliver inficeret med malware, vurderer Kaspersky Lab i undersøgelsen. Det betyder så pludselig at vores bedste ven vil være skyld i, at vi mister dyrebare oplysninger eller arbejde, vi har brugt lang tid på, eller at den bliver så langsom at den ikke er til at arbejde på.

Fremtidsperspektivet

Der er god grund til uro, for medie-personificeringen øger risikoen for brugernes kompromis med it-sikkerheden. Samtidig betyder sammensmeltningen af mennesker og teknologi, at vi bliver mere afskåret fra den fysiske verden.

Undersøgelsen stiller det spørgsmål, om det vil ende med at vi lever i en digital boble, hvor der ikke er behov for at bevæge sig udenfor en dør? Og hvor går grænsen mellem mennesket og teknologien?

Kaspersky Lab har ingen svar, men ønsker at gøre opmærksom på et potentielt problem, både for it-sikkerheden, og for vores holdning til digitale enheder.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3655 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.