Vi bruger vores smartphone for meget, vi ved det bare ikke

De danske smartphone-brugere mener at vi bruger vores smarte telefoner mindre end alle andre, men det mener vores naboer ikke. Det viser en ny undersøgelse fra Sony Mobile

sony mobile

Der findes ikke ret mange danskere der ikke har en eller anden form for smartphone på sig i dag. Vores smartphone er blevet vores livsnerve, vores kontakt til omverdenen og vores underholdningscentral.

Men ikke desto mindre, så viser den nye undersøgelse fra Sony Mobile, at de danske forbrugere tror at de bruger mindre tid på deres smartphone end gennemsnittet.

Men undersøgelsen viser noget andet. Faktisk så viser den at 84% af danskerne bruger deres smarte følgesvend så meget, at vi reelt er blevet afhængige af den, og ofte virker mere interesserede i telefonen, end i de mennesker vi er sammen med. At undersøgelsen så samtidig viser at 64% mener at det gælder for andre og ikke sig selv, er noget helt andet, ikke?

Derved bliver det også tid til et realitetstjek, for 39% fortæller at de stort set altid har deres smartphone på sig, og at de følger sig hægtet af og isoleret fra omverdenen uden.

Hver femte siger også, at de har svært ved ikke at tjekke deres smarthone for beskeder, mails, nyheder, sociale medier og så videre, selv på tidspunkter hvor de faktisk godt ved at det er upassende.

Ikke overraskende er det de unge mellem 16 og 29 år, der ifølge undersøgelsen, sammenlagt står for det største mobilforbrug. Det er også blandt den gruppe, at hver tredje har svært ved at holde fingrene fra deres mobil.

sony mobile

Det bruges mobilen til

Den primære brug af en smartphone er stadig opkald og sms’er. Men herudover så viser Sony Mobiles undersøgelse, at danskerne primært bruger deres smartphone til foto- og videooptagelser (94%), vejrudsigter (89%), kort og gps-navigation (85%), nyheder (82%), e-mails (80%), sociale medier (71%) og pengetransaktioner (70%).

Men undersøgelsen viser heldigvis også, at smartphonen ikke kun fremmedgør os fra hinanden. Faktisk så siger 56% at deres smartphone hjælper dem til at være i tættere kontakt med venner og familie. Mulighederne som Google Hangsouts og Skype gør f.eks. at bedsteforældre kan se børnebørnene langt hyppigere, også selvom de bor langt fra hinanden.

I en pressemeddelelse fra Sony Mobile siger Morten Johansen:

”Vi kommer ikke uden om, at smartphonen er blevet et centralt værktøj til at skabe og dele indholds, ligesom den er udgangspunktet for meget af vores sociale interaktion med omverdenen – båden på jobbet og i vores private liv med familie og venner. Den er omdrejningspunktet i vores digitale tilværelse og et effektivt redskab til at holde so ajour med, hvad der sker omkring os – tæt på såvel som ude i verdenen.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?