Viaplays brugere får deres ønske opfyldt

Xbox One får endnu en streamingtjeneste til sine brugere

Viaplay

I dag annoncerede Viaplay, at du snart kan opleve streamingtjenesten på Xbox One. Viaplay differentierer sig fra Netflix og Eurosport, to streamingtjeneser som allerede findes på konsollen, da Viaplay fokuserer mere på bredt familieindhold, hvor du både kan opleve sportstransmissioner live, reality-tv, film, serier og tegnefilm.

Om lanceringen af Viaplay til Xbox One udtaler Rikard Steiber, der er VD på Viaplay:

– Den mest eftertragtede platform for Viaplay-brugerne lige nu er Xbox One, så det er fantastisk for os at kunne bekræfte, at vi om kort tid gør tjenesten tilgængelig på spillekonsollen med alt Viaplays indhold.

Steibers udtalelse er interessant, eftersom salget af Xbox One på national og global plan halter bagefter i forhold til PlayStation 4, hvor streamingtjenesten allerede findes. Vi spekulerer derfor, hvad der ellers ligger i Steibers udtalelse; om Viaplay har andre planer med Microsofts konsol end de øvrige platforme, der gør, at Viaplays brugere får mere ud af at streame indhold på deres Xbox One.

Tech-Test har været i kontakt med Viaplay for en uddybende kommentar. Viaplay konkretiserer Steibers udtalelse med:

– Viaplay-users have requested that the Viaplay-app comes to the new Xbox One platform. Since we already are available on PS3, PS4 and Xbox 360, this is the platform that our Viaplay-users request most from us right now.

Del artiklen på