Video i fuld HD og farver selv under ekstreme lysforhold med Canon ME20F-SH

Med lanceringen af ME20F-SH giver Canon mulighed for noget, der hidtil har været umuligt. Nemlig optagelse af fuld HD video i farver under helt ekstreme lysforhold

ME20F-SH

At optage video under lysforhold, hvor der stort set ikke er noget lys er yderst kompliceret, og at gøre det i fuld HD og i farver gør det endnu mere vanskeligt. Men med ME20F-SH kan det altså lade sig gøre. ME20F-SH har nemlig en lysfølsomhed på intet mindre end ISO på 4 millioner (+75dB). En ISO-værdi som er uhørt høj og førende i branchen.

ME20F-SH er dermed det første professionelle videokamera, der er i stand til at optage video i farve i lysmiljøer, hvor det ikke tidligere var muligt.

Da det samtidig er utrolig kompakt, er der tale om et kamera, som vil finde anvendelse til en lang række formål.

Det nye videokamera kan benyttes til formål såsom videoproduktion af dyreliv om natten, dokumentar- eller undervandsoptagelser, optagelser til brug i astronomisk sammenhæng eller til sikkerhedsoptagelser.

Fuld farve – midt om natten

ME20F-SH er især velegnet til optagelser, hvor det naturlige lys ikke er tilstede, og supplerende lyssætning ikke er en mulighed. Som vi kender optagelserne i dag, er der typisk benyttet infrarød belysning, hvilket som bekendt giver sort-hvide optagelser.

Med ME20F-SH er det nu muligt ikke blot at optage i farve, men også gøre det i fuld HD-kvalitet. Det skyldes naturligvis den ekstremt lysfølsomme billedsensor, der dels eliminerer behovet for infrarød belysning og dels reducerer digital støj til et minimum.

Dynamikområde på 800%

ME20F-SH er udstyret med en nyudviklet Full Frame 35 mm. 2,26 megapixel CMOS sensor samt en DIGIC DV4 processor. Den nye sensor benytter Canons egenudviklede teknologier til både at reducere digital støj og give utrolig høj lysfølsomhed. Således kan der optages helt ned til 0.0005 lux.

ME20F-SH har muligheden for at benytte Canon Log og Wide DR indstillinger, hvilket åbner op for et dynamikområde på hele 800% og sikrer optagelser i høj kvalitet under alle lysforhold uden behov for ekstra lyssætning.

Nøglefunktioner for ME20F-SH:

  • Ultra low-light performance helt op til ISO 4.000.000.
  • Højkvalitets Full HD 1080p/1080i/720p output.
  • Fleksibel betjening med Auto og Custom indstillinger.
  • Kompatibel med et stort udvalg af EF objektiver.
  • Indbyggede ND og IR cut filtre.
  • Fjernbetjening af alle funktioner med Canon RC-V100.
  • Kompakt og integrerbart.
About Lars Bennetzen 3961 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?