Vil Xbox One være din sundhedscentral?

Overvågning af dit helbred med Xbox One kan blive en realitet i 2015

Xbox

Microsoft udforsker hele tiden nye muligheder med Xbox One. Nu fortæller en af underleverandørerne til spilkonsollen om en udvidelse af sundhedsprogrammet til Xbox One – konsollen skal overvåge dit helbred med wearables og sundhedsgadgets.

Ifølge en artikel på PCR vil vi i 2015 opleve udgivelsen af blandt andet armbånd, vægte og hjertemålere, der kan monitorere vores helbred i realtid, hvor al data bliver overført til konsollen, så du kan følge med i tilstanden af dit helbred. Det er Joe Officer fra Microsoftunderleverandøren Exertis, som udtaler sig om opgraderingen af sundhedsprogrammet til Xbox One:

– The wearable market is always growing and we can expect to see Microsoft rolling out a spate of devices next year in this space. These will be linked to the Xbox One which has loads of health and fitness apps already in it – add that to real time heart rate monitors, health bands, scales and video sensors and users will have day in, day out, real time monitoring of themselves.

Xbox One har i forvejen en omfattende fitness app, der giver dig personlig træning og fitnessprogrammer, du kan følge for at komme i form. Udgivelsen af wearables og sundhedsgadgets virker som en naturlig del af Xbox One-økosystemet. Vi har kontaktet Microsoft, der ikke ønsker at udtale sig om emnet.

Del artiklen på