Nyheder fra gl. site

Premiere Pro, Premiere Rush og Audition på vej til M1-chippen

Tre af de meget ressourcekrævende programmer fra Adobe, Premiere Pro, Premiere Rush og Audition er hastigt på vej i versioner, der understøtter de mange funktioner og muligheder i M1-chippen fra Apple. Adobe selv fortæller, at den nye M1-chip giver forbedret ydelse og bedre energieffektivitet, og derfor er det naturligt for dem at komme med versioner af deres programmer, der drager nytte af den nye teknologi. Alle tre programmer findes nu i en beta-version. Premiere Pro Beta til Apple M1 har de grundlæggende redigeringsfunktioner og understøtter de mest almindelige codecs så som H.264, HEVC og ProRes. Men netop fordi Premiere Pro er så stort og understøtter så mange formater, har Adobe valgt at køre i faser med blandt andet understøttelse af codecs. På den måde kan de validere de enkelte elementer inden flere komponenter rulles ud. Premiere Pro Beta understøtter det nye captions workflow, hvilket betyder at projekter skal opdateres for kunne bruges, og samtidig er der nogle begrænsninger i beta-versionen. Blandt andet er det begrænset med understøttelse af tredjeparts integreation. Premiere Rush Beta til Apple M1 har ligeledes de grundlæggende redigeringsfunktioner og understøttelse for H.264-codec. Du kan tilføje titler og audio fra Rushs indbyggede bibliotek, og brugere kan oprette og eksportere lokalt på Apples M1-enheder. Adobe skriver at yderligere formater, synkronisering mellem enheder og eksport til sociale medier kommer i fremtidige betaversioner. Audition Beta til Apple M1 skulle allerede have opnået ydelsesforbedringer på den nye chip. Herudover kommer der forbedrionger i real-tids ydelse for Spectral Frequency Editor. Betaversionen har de …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Android 11 på vej til Motorolas smartphones

Android 11 er optimeret til, hvordan du bruger din telefon, og med den nye opdatering kan du få bedre kontrol over dine enheder. For ejere af Motorola smartphones kommer der en række nye muligheder: Administrer dine beskeder Få bedre kommunikation med dine kontakter gennem samtaler og Bubbles chat-funktionen. Læs, svar og kontroller alle dine beskeder på ét sted, uanset app. Du kan også vælge de samtaler, du altid vil have adgang til. Meddelelser fra dine prioriterede samtaler vises altid på din låste skærm, så du går aldrig glip af noget vigtigt. Alle smarte enheder på ét sted Android 11 giver dig et simpelt og nemt overblik over alle dine smarte enheder og gør det lettere for dig at kontrollere dine omgivelser. Du kan for eksempel styre temperaturen eller dæmpe belysningen – alt fra din telefon. Med et enkelt tryk på en knap bliver livet i det smarte hjem lettere. Fuld kontrol over dine data Bestem, hvordan og hvornår dine data deles gennem begrænset adgang og andre nye privatlivsindstillinger. Ved at give midlertidig adgang skal apps, der bruger din mikrofon, kamera eller placeringstjenester, f.eks. Anmode om adgang inden hver brug. Opdateringen til Android 11 forventes at være tilgængelig på Motorolas smartphones i løbet af de kommende måneder. motorola razr 5G motorola razr 2019 motorola edge motorola edge+ motorola one action motorola one hyper motorola one vision moto g 5G plus moto g pro moto g9 moto g9 play moto g9 plus moto g9 power moto g8 moto g8 power