Editors choice

TEST: iPhone 18 Pro Max; stor og kraftfuld – men ikke perfekt

Ved første øjekast ligner den nye iPhone 18 Pro Max tidligere års modeller, særligt hvis du kommer fra sidste års model. Men selv hvis du kommer fra fx. 15 Pro Max, så er forskellene minimale. Primært er der to ting der er anderledes, størrelsen på skærmen der nu er vokset til 6,9″ (samme som 17 Pro Max, men større end 15 Pro Max) og så den lille knap på samme side som tænd/sluk-knappen som bruges til at tænde for kameraet med. Men ellers er der stort set ingen designforskel mellem denne og tidligere model. Men det har en forklaring, Apple har nemlig i høj grad fokuseret på holdbarheden af mobilen, ydelsen, batteriet, opladningstiden og ikke mindst det termiske design. Tåler lidt af hvert Så lad mig lige starte med holdbarheden, for uden at ville det, så udsatte jeg iPhone 18 Pro Max for en markant droptest. Jeg tabte den nemlig på mit køkkengulv, der er lavet af klinker. Indrømmet – jeg havde et cover på mobilen. Men ikke desto mindre, mobilen overlevede uden så meget som en ridse. Jeg har aldrig oplevet en mobil der tåler så markant et fald uden at tage nogen form for skade – jeg er dybt imponeret over byggekvaliteten. Men det koster også, mobilen vejer hele 249 gram, hvilket er markant. Og mens vi snakker om at tåle meget, så er jeg også meget imponeret over batterilevetiden. Uden problemer så klarer den en hel dags normal brug og har stadig over 50% batteri om aftenen. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fremragende lyd i Liberty 5 Pro Max – men har vi brug for et headset der kan tage noter?

Hvis du har brug for et headset der både har fed lyd, fremragende støjreduktion, god pasform og et etui pakket med funktioner, så kunne Liberty 5 Pro Max være et headset du bør kigge efter. Jeg har testet det nye headset fra Anker Innovation, og jeg er ret imponeret over det nye headset på rigtig mange områder, omend et punkt nemlig den indbyggede AI Note Taker-funktion. Det vender jeg tilbage til lige om lidt. Liberty 5 Pro Max kommer i et relativt stort etui med en 1,78″ amoled-touchskærm, men jeg synes ikke størrelsen er noget problem. Skærmen skydes elegant op når du skal have fast i selve in-ear-headsettet, og hvis du ‘bare’ vil bruge nogle af funktionerne på skærmen, så skal du bare dobbelttrykke på den med din finger. Skærmen reagerer hurtigt, men skal jeg være helt ærlig, så har jeg stort set ikke brugt skærmen til andet en at få et overblik over batteriniveauet. Men muligheden er der, og det er skønt. Det var let og hurtigt at komme i gang med at bruge headsettet, den tilhørende Soundcore app kræver dog at du opretter en konto hos Anker Innovation, og det er ikke min favorit del. Men da jeg i forvejen har Eufy-sikkerhedssystemet, også fra Anker Innovations, så havde jeg i forvejen en konto hos dem, så jeg var hurtigt i gang med af bruge headsettet. God komfort I et in-ear-headset er komforten vigtig, og det skal være let at tage øredutterne ud af etuiet. I Liverty 5 Pro …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fitbit Air – fortæller meget, næsten for meget, om dit helbred

Fitbit er ikke ny når det kommer til fitness trackere, men efter Google overtog firmaet har der været lidt stille omkring det, og jeg troede faktisk mere eller mindre at Google havde flyttet Fitbit helt over i deres Pixel ur, hvilket ville give rigtig god mening. Men nu har de så sendt Fitbit Air på gaden, og sammen med den en totalt opdateret sundheds app, Google Health. Oprindelig var den kun tilgængelig på Android-platformen, men nu er den så også tilgængelig til iPhone. Gennem den sidste måneds tid har jeg testet Fitbit Air, og ikke mindst Google Health-app’en. Den ene er bundet tæt sammen med den anden. Nu skal du ikke tro, at du kan erstatte dit ur med Fitbit Air. Denne lille enhed er udelukkende det – en tracker. Der er intet display og ingen måde at interagere med trackeren på. Det kræver at du bruger din smartphone, og hvis du godt vil have et ur på dit håndled, så skal du også have et sådan på. Nu er det fede så, at Google Health er skruet sådan sammen, at den kan tage sundhedsdata fra flere kilder, og flette dem sammen. Så jeg holdt fast i at bruge mit Apple Watch, og smed så Fitbit Air på min anden hånd. Set and forget Det kræver ikke det store at komme i gang med Fitbit Air. Du tænker det, forbinder det med din smartphone og Google Health-app’en og så er der lige et par små trin du skal igennem. Men …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Roborock S20 – den vildeste robotstøvsuger til dato

Teknologivirksomheden Roborock er kendt for deres innovative robotstøvsugere, og det har sendt rigtig mange på gaden de sidste par år. Derfor havde jeg svært ved at forestille mig, at de kunne komme med ret mange nyheder og overraskelser i deres nyeste støvsuger, Roborock S20. Men ikke desto mindre så var det tilfældet. Roborock S20 har imponeret mig på rigtig mange områder, både når det kommer til rengøring, navigation og ikke mindst funktioner i app’en. Lad mig starte med installationen, der var let som altid. Robotten pakkes ud, basestationen sættes op, vand og rengøringsmiddel (det medfølgende) tilføjes og så er den del klar. Herefter sættes robotten på gulvet og tændes. I app’en scannes den QR-kode der er på robotten og i løbet af et par minutter er robotten koblet til basestationen og dit WiFi. Nu kunne jeg bruge den, men jeg valgte lige at lade den parkere og fyldt batteriet op med strøm. Første gang robotten skal gøre, starter den lige med at kortlægge dit hjem. Den kører en tur og finder ud af, hvor møbler og så videre står placeret. Det var så også her den den imponerede mig første gang. Den kom til mine dørtrin (der er fra 70’erne, så højere end dem du finder i nyere parcelhuse), og uden problemer klatrede den over dem. Her har jeg ellers historisk haft problemer. Robotstøvsugere hænger fast for et godt ord, og selv forgængeren fra Roborock, havde store problemer med at komme over, uden at lave grimme mærker på mine dørtrin. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Jabra Evolve3 85 – et fedt headset til både kontorbrug og musik

Det er ikke så ofte jeg bruger headset på kontoret – de fleste headset skabt til kontorbrug er gode til den opgave, men fejler ofte hvis man godt vil høre god musik. Men det er ikke tilfældet med det nyeste headset fra Jabra, Evolve3 85. Headsettet har et par små fede tricks oppe i om jeg virkelig blev glad for – dels den virkelig gode komfort, dels den gode musikkvalitet og ikke mindst at det kan være koblet til computer og smartphone på samme tid. Der er flere andre fede små funktioner i headsettet, og dem kommer jeg tilbage til lige om lidt. Jeg vil godt starte med at rose designet. Alt for mange headsets til kontorbrug er designet som noget du bare skal have på og så helst gemmes væk. Men Evolve3 85 er designet som et high-end headset. Det har store ørekopper med et meget behageligt støjdæmpende materiale. Jeg var i stand til at have det på i timevis uden nogle problem – jeg hverken svedte under det, eller følte at det blev ubehageligt, heller ikke selvom jeg havde briller på. Jabra har samtidig designet headsettet så det kan foldes næsten komplet sammen, hvilket gør det let at have det med, eller lige pakke det væk på skrivebordet. Herudover er Evolve3 85 forsynet med trådløs opladning, så jeg behøvede bare folde det samme og lægge det på den medfølgende trådløse oplader. Det fungerer virkelig godt, men jeg har en lille udfordring med at headsettet falder ned af opladeren …. (læs mere her)