Editors choice

TEST: AirPods Max 2 – præcis så fede som forventet

Hvis du er godt og grundigt inde i Apples økosystem og gerne vil have et fedt headset der forkæler dine ører, så er der godt nyt. Apples nye version af AirPods Max – AirPods Max 2 – er landet, og jeg har været så heldig at have haft det til test siden før det blev sendt på gaden. Umiddelbart er det svært at se forskel på den tidligere version og så den nye, eller rettere, det er totalt umuligt. AirPods Max 2 (fantasifuldt navn ikke sandt), er 1-1 helt magen til forgængeren. Vægten er den samme, batterilevetiden har ikke ændret sig markant, den ligger nemlig lige omkring 20 timer, hvilket stadig er flot og så leveres det stadig med den udskældte ’smart case’ som nogen kalder for ”bh-tasken”. Personligt er jeg ikke specielt ked af den smart case. Den beskytter, fylder ikke ret meget, og når headsettet er i den går i ultra-strømbesparende tilstand – og der er plads til at headsettet kan oplades samtidig. Så hvor har Apple så lavet ændringer? Well den helt store ændring ligger i, at headsettet er blevet udstyret med den nye H2-chip, der giver en række nye funktioner og kvalitetsforbedringer. Blandt andet er støjreduktionen blevet markant forbedret, og det er meget tydeligt at høre. Samtidig er støjreduktionen ikke ubehagelig på nogen måde – den giver ikke følelsen af at du er i en lydmæssig boble. Fedt. Så er der kommet Adaptiv Audio, som betyder at headsettet automatisk kan blande gennemsigtighed og støjreduktion baseret på …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: iPad Air med M4-chip har et imponerende kraftoverskud

Når man kigger på den nye iPad Air, så virker det ikke som om man står med en ny iPad i hånden. Den ligner alle andre iPads jeg har set – jo den er tynd som en iPad Air skal være, men den har også stadig den ret store sorte ramme rundt om skærmen, det vi kalder en bezel. Men der er nu stadig sket to hardwaremæssige opdateringer siden vi så den sidste version af iPad Air. Dels har den fået en nye processor, nemlig M4, dels er den designet med Liquid Glass – et gennemsigtigt materiale, der er med til at skabe en lysbrydningseffekt på baggrund af omgivelserne, og som reagerer på brugerens input og dynamisk tilpasser sig det indhold, brugeren synes bedst om. Der er sket et par andre småting også, så som en ny chip, C1X der skulel give bedre og hurtigere forbindelsesmuligheder, og lidt mere. Imponerende kraftoverskud Hvis man, som jeg, allerede er en integreret del af Apples økosystem, så er det virkelig let at komme i gang med et nyt stykke hardware fra tech-giganten. Jeg var klar til at bruge den nye iPad Air i løbet af en lille halv times tid (det tager lang tid at kopiere apps, billeder osv over), og det hele skete uden jeg skulle gøre det store. Det stod med det samme klart for mig, at iPad Air har fået ekstremt stort kraftoverskud. Den nye M4 processor gør virkelig arbejdet godt. Den får den lille tablet til at sparke bagdel …. (læs mere her)
Editors choice

Test: Sonos Play leverer stor lyd i miniformat

Sonos har efterhånden bygget et massivt økosystem, og jeg har netop haft fingrene i deres nyeste skud på stammen: Sonos Play. Faktisk var jeg så heldig at få hele to eksemplarer til test – og hvorfor det er en kæmpe fordel, vender jeg tilbage til. Har du set en Sonos Move 2, ved du præcis, hvad du går ind til her. Sonos Play er bare markant mindre. Tænk på den som en slank, høj oval med et praktisk indbygget håndtag på bagsiden. Med i kassen følger en fiks lille base-ring. Sætter du den til en usb-c-port, lader højttaleren trådløst op, når den står i den. Du kan selvfølgelig også smide et usb-c-kabel direkte i nakken på den, hvis det passer dig bedre. På toppen finder du lækre touch-knapper til volumen, mens bagsiden gemmer på tænd/sluk, en bluetooth-knap og en switch til mikrofonen. Opsætning: Legende let som altid Som sædvanlig med Sonos er opsætningen en smal sag. Tænd for dyret, åbn den nye Sonos app, og få minutter senere er den integreret i dit system – i mit tilfælde lige efter en hurtig firmwareopdatering. Du navngiver og placerer den lynhurtigt i et af dine rum. Men her kommer en af de største genistreger ved Sonos Play: Du slipper helt for at danse rundt med din smartphone for at køre Trueplay-kalibrering. Fordi det er en mobil højttaler, kører Trueplay nemlig konstant i baggrunden. Flytter du den, lytter den til rummet og kalibrerer automatisk lyden til den nye placering. Det kræver naturligvis, at …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: eufyCam S4 – soldrevet overvågningskamera spækket fede funktioner

Det nyeste overvågningskamera fra Anker Innovations, eufyCam S4 er et meget avanceret, og temmelig stort, overvågningskamera. Når man lige kigger på det, så minder det faktisk mest af alt om de store topprofessionelle kameraer der hænger ved virksomheder – du ved dem der kan dreje og følge personer. eufyCam S4 er som sagt temmelig stort, med en stor batteribase og to separate kameraer. Kameraet kan monteres på en væg, og hvor batteribasen sidder tæt på væggen, så kan selve kamerahuset drejes så de peger i den retning du måtte ønske. Samtidig så kan det ene kamera drejes uafhængigt af kamerahuset, og med til kameraet følger et ret stort solcellepanel, der kan sikre at batteriet hele tiden er ladet op. Hurtigt at komme i gang Som med de andre eufyCam-produkter jeg har testet, så er det virkelig let og hurtigt at komme i gang. Kameraet tilføjes i app’en og tilknyttes en HomeBase hvis du har en – kameraet kan også køre direkte på routeren, men det har jeg ikke testet. HomeBasen giver en række muligheder som du ikke får, hvis du kører en routerløsning. Ikke mindst så får du 1TB lager i HomeBase til videooptagelser. Så snart eufyCam S4 var installeret kunne jeg monteret det – hvilket var let. To skruer i væggen og to skruer til at montere solcellepanelet og så var jeg ellers klar til at indstille kameraet og dets funktioner. Her er det så lige at systemet drillede mig en anelse, hvilket jeg kommer tilbage til om lidt. …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Withings hjælper dig med at holde øje med helbredet

I dag findes der ikke et smartwatch der ikke kan måle din puls, tjekke din træning og mere. Men der findes ikke mange producenter der har en så omfattende serie af sundhedsgadgets som Withings, og jeg har testet deres nyeste smartwatch, ScanWatch 2, deres smarte vægt, Body Scan og deres nye blodtryksmåler BMP Vision. En af de helt fede ting ved Withings produkter er alt de alle hører til et økosystem af klinisk validerede, forbundne enheder, og det samlede økosystem kan faktisk måle over 50 biomarkører. 3 fede produkter Jeg har brugt alle tre produkter i en længere periode, og jeg er virkelig blevet ret begejstret for dem. ScanWatch 2 fungerer som et traditionelt analog ur med faste visere, men er også et avanceret smartwatch. Der er en lille indbygget skærm der kan give dig notifikationer og hvor du kan starte overvågning af din træning. Men det fede ligger i de over 35 biomarkører som uret kan holde øje med. Lige fra skridt, aktivitet, træning, søvn, kropstemperatur, søvnapnø, hjerterytmer og tegn på mulig sygdom. Alle data samles i Withings app, hvor du får et fedt og let overblik over din sundhed. Uret, sammen med app’en, giver også personlige og målrettede råd, og i den periode jeg har brugt uret, har det virkelig hjulpet mig til en bedre forståelse af, hvordan jeg optimerer min nattesøvn, træningsrytmer og meget mere. Samtidig så kører det næsten uendeligt på en opladning, omkring en måned er ikke umuligt og det er bare for fedt, for …. (læs mere her)