Nyheder

Apple lancerer tyndere iPad mini med OLED-skærm

Apple har netop præsenteret den nyeste udgave af iPad mini. Den opdaterede tablet byder på en række markante hardwareopgraderinger, herunder en større OLED-skærm, Apples A20 Pro-chip samt et nyt og tyndere design på blot 5,4 mm. Modellen, som lander i butikkerne fredag den 6. november, kommer desuden med en IP67-certificering, som gør den afvisende over for både vand og støv. iPad mini er elsket for størrelsen kombineret med en fantastisk ydelse og skærm, hvilket gør den til et populært valg blandt brugere fra indholdsskabere og ejere af mindre virksomheder til læger, medarbejdere i felten og gamere. Med et bemærkelsesværdigt tyndere og lettere design, en ny imponerende OLED-skærm, den utroligt kraftfulde A20 Pro og vand- og støvafvisende egenskaber gør den nye iPad mini en kæmpe forskel for brugere, som elsker at have den fulde iPad-oplevelse i deres hule hånd. Dave Pakula, Apples Vice President for Hardware Engineering Større skærm og ny chip Selvom skærmen er vokset til 8,5 tommer, har Apple bevaret det kompakte format ved at gøre skærmkanterne 24 % smallere. Panelet leverer en maksimal lysstyrke på 1200 nits, et kontrastforhold på 2.000.000:1, og det er nu muligt at tilvælge en mat nanotekstur, der reducerer genskin fra omgivelserne. Under skærmen sidder A20 Pro-chippen, der er bygget på 2-nanometerteknologi. Ifølge Apple giver den op til 4,5 gange hurtigere AI-ydeevne og op til 2,7 gange højere grafisk ydeevne sammenlignet med forgængeren. Den øgede regnekraft understøtter funktionerne i Apple Intelligence, som er en central del af det nye iPadOS 27. Forbedret netværk og …. (læs mere her)
Nyheder

Myter om telefonbatterier: Kan en banan oplade mobilen?

Internettet er fyldt med tvivlsomme råd om, hvordan man bedst oplader sin smartphone og forlænger batteriets levetid. Virksomheden Swappie, der forhandler istandsatte telefoner, har sendt en tjekliste til redaktionen for at skille fakta fra fiktion. Pavel Tšukrejev, Head of Operations hos Swappie, har i sit daglige arbejde set batterier af alle slags. Han afliver blandt andet myten om, at man kan få 50% mere batterikapacitet ved at indtaste en “hemmelig kode”. Ingen kode kan tilføje kapacitet, som batteriet fysisk ikke har. I stedet aktiverede den berygtede *3370#-kode i virkeligheden blot en stemmekodning, som brugte endnu mere batteri på ældre telefoner. Frugt og frost er ineffektivt En af de mere opsigtsvækkende myter er, at frugt og grønt kan fungere som nødlader. En banan fungerer ikke som strømkilde, mens zink- og kobberelektroder i en kartoffel eller citron kun leverer omkring en halv volt. Det vil derfor kræve hundredvis af dem at lade en moderne telefon op. Et andet klassisk husråd dikterer, at et fladt batteri kan reddes i fryseren. Dette trick stammer fra ældre NiMH-batterier og har aldrig virket på lithium-ion-batterier. Kulden mindsker tværtimod kapaciteten midlertidigt, og når telefonen opvarmes igen, opstår der kondens, som kan ødelægge elektronikken. Telefoner trives bedst ved 0-35 grader. Skærmteknologi og covers Forskellige softwaretricks giver heller ikke det forventede resultat. Sort/hvid skærm på LCD-paneler sparer ingenting, da baggrundslyset forbliver aktivt, uanset hvilke farver der vises. På OLED-skærme er besparelsen ligeledes minimal. Det er langt mere effektivt at skrue ned for lysstyrken eller aktivere mørk tilstand. At deaktivere …. (læs mere her)