Feature

Rundt om teknologien

Feature

Geopolitik skærper trusselsbilledet: DDoS-angreb stiger

16. maj 2025 Lars Bennetzen
Trusselsbilledet er fortsat på et højt niveau, og geopolitiske spændinger spiller en stadig større rolle. En ny sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv for første kvartal af 2025 kaster lys over udviklingen i cybertrusler, der påvirker danske virksomheder. Rapporten fremhæver et stigende samarbejde mellem cyberaktivister, som i stigende grad anvender Distributed Denial of Service (DDoS)-angreb til at fremme politiske dagsordener. Ifølge rapporten, der baseres på data fra TDC Erhvervs kunder, blev 4.922.202 forsøg på at tilgå ondsindede domæner blokeret af TDC Erhverv Internetfilter i Q1 2025. Dette tal er lavere end i Q4 2024 (5.669.056), men det overordnede trusselsniveau vurderes fortsat som højt. De mest udbredte netværkstrusler i perioden var Malware (61,6%), Phishing (13,4%) og Command & Control (12,4%). Rapporten dykker særligt ned i DDoS-angreb, som overbelaster hjemmesider eller netværkstjenester med massiv trafik. TDC Erhverv Security Operations Center (SOC) har det seneste år observeret et stigende antal af disse angreb, drevet af politiske og geopolitiske spændinger. Denne type angreb udgør en voksende trussel mod private virksomheder, offentlig infrastruktur og samfundskritiske sektorer. Den geopolitiske situation synes at spille en større rolle i, hvordan hackergrupper og cyberaktivister vælger deres mål og angrebsmønstre. De seneste par år har vi i stigende grad set cyberaktivister bruge DDoS-angreb som redskab til at fremme politiske og ideologiske dagsordener. I lyset af de globale spændinger skal både myndigheder og virksomheder være ekstra på vagt. Claus Westergaard Kraft, Direktør for Cybersikkerhed og Cloud hos TDC Erhverv, og medlem af Regeringens Cybersikkerhedsråd. Et succesfuldt DDoS-angreb kan have betydelige økonomiske og omdømmemæssige …. (læs mere her)
Feature

Jeg vandt over hackerne…!

11. januar 2024 Gæsteforfatter
Af Henrik Malmgreen Som mennesker lærer vi forhåbentlig af de fejl, vi begår. Men hvis man også kan være medvirkende til, at andre ikke begår de samme fejl, er endnu mere vundet. Derfor denne artikel. Jeg har arbejdet med IT i en menneskealder, og i en tid, hvor de cyberkriminelle konstant banker på både hos virksomheder og private, har jeg udviklet en mere end almindelig sund skepsis i forhold til, hvilke links man skal klikke på, og især hvilke links, man bestemt ikke skal klikke på. Som journalist har jeg beskæftiget mig med IT-sikkerhed i en række sammenhænge, og jeg betragter mig selv om en person, der vidensmæssigt er  på forkant med det aktuelle trusselsbillede. Alligevel lykkedes det en mørk oktoberdag for banditterne at trænge gennem mine forsvarsværker – både det fysiske forsvarsværk i form af sikkerhedssoftware og det mentale forsvarsværk, der har udviklet sig til en nærmest paranoid skepsis. Baggrunden for hele misæren Som så mange andre er jeg naturligvis på Facebook, et medie jeg både benytter til aktivitet i mit personlige netværk og i forbindelse med min virksomhed, lige som jeg er aktiv i foreningssammenhæng, hvor Facebook spiller en stor rolle i forbindelse med foreningens marketingaktiviteter. Kort sagt, jeg er som så mange andre dybt afhængig af, at der så at sige er hul igennem til omverdenen. På min Facebook konto driver jeg blandt andet en side, der tjener som markedsføringskanal for en podcast, jeg producerer. Den handler om forhold i min hjemby Helsingør, og på et tidspunkt …. (læs mere her)
Feature

Dansker skaber nyt socialt medie

13. april 2023 Lars Bennetzen
Det er ikke fordi vi mangler sociale medier, der er så mange at de fleste af os har svært ved at navigere rundt i dem. Men nu er der et nyt på vej, Peekamoji, det er skabt af danske Bo OfCourse, og han har nogle helt specielle visioner omkring den nye platform. Jeg fik en god snak med Bo OfCourse om mediet, og ambitionerne er ikke lave. Lars: Bo – hvad er Peekamoji, og har vi virkelig brug for endnu et socialt medie? Bo: Vi har skabt Peekamoji med inspiration fra BeReal, der har fået utrolig meget positiv respons siden det blev lanceret. På Peekamoji kan man lægge et billede op af, hvad du render og laver lige her og nu, og så kan du få folks reaktioner på det, men kun i form af emojier, og du kan kun vælge de fem vi har gjort tilgængelige. Lars: Så du kan ikke kommentere på billederne? Bo: Nej, vi ser alt for mange der ‘hater’ på billeder, er ondskabsfulde og kommer med nedladende kommentarer. Derfor er det kun muligt at give billeder en reaktion i form af en af de fem emojier vi har gjort tilgængelige. Når du så har lagt et billede op, så kan du bestemme hvor længe der skal gå inden du får en besked om, hvad folk synes om dit billede. Lars: Kan du så se, hvor mange der har set dit billede? Bo: Nej – det har vi valgt ikke at gøre, det er ikke vigtigt. …. (læs mere her)
No Picture
Bronze

Guide til den nemme kop espresso med fuldautomatiske maskiner

22. januar 2020 Kasper Nesager-Hansen
Fuldautomatiske espressomaskiner findes helt ned til nogle hundrede kroner og op til flere tusinde kroner. Fællesnævneren for alle prisniveauer er, at der er fokus på den nemme kop espresso eller caffé latte. Tilsæt vand, bønner og eventuelt mælk, tryk på et par knapper, og du har en friskbrygget kop kaffe.  Naturligvis er der nuancer i de forskellige prisklasser – ellers ville en maskine til kr. 500 jo give den samme kaffeoplevelse som maskinen til kr. 8.000. I den billigere ende har vi kapselmaskinerne, der samtidig er den nemmeste og hurtigste måde at få en cappuccino eller espresso på. For maskinerne har en formidabel lav pris i forhold til, hvad du får for pengene. Nogle af de billigste maskiner, jeg er faldet over i min research af denne artikel, koster forbavsende få hundrede kroner, men de har dog ingen mælkeskummere, hvormed du bliver nødt til at bruge kapsler med mælkepulver i stedet for. De lidt dyrere kapselmaskiner fra kr. 1.000 og opefter har som regel automatiske mælkeskummere.  Producenterne, om det er Nespresso, Krups eller andre, er til gengæld ganske snedige. Du får nærmest maskinen foræret, mens du dog betaler en meget høj kilopris for din kaffe, hvis kvalitet sjældent matcher prisskiltet. Ofte er der tale om bønner af lav kvalitet, der er blevet mørkristet til ugenkendelighed, hvilket både fjerner den billige, bitre smag fra kaffen, men også efterlader dig med en generisk kaffeoplevelse.  Samtidig er du meget fastlåst i dit valg af bønner, da kapslerne har et bestemt format, der ikke …. (læs mere her)
Feature

Glem hi-fi, tænk bekvemmelighed

10. oktober 2019 Kasper Nesager-Hansen
Multirumshøjttalere er lidt af en særkategori inden for lyd, og de strækker sig lige et skridt længere end traditionelle Bluetooth-højttalere. Den springende forskel mellem trådløse højttalere og multirumshøjttalere er evnen til at skifte mellem højttalere. Slipper du bogen i dagligstuen for at gå ud i køkkenet, da madlavningen kalder, kan du nemt skifte mellem højttalerne i de to rum. Eller du kan vælge at lade musikken spille højt ved at begge eller flere spiller på samme tid. Traditionelle Bluetooth-højttalere skal du have med under armen, hvis musikken skal følge dig. Fordelen ved multirumshøjttalere er, at de kan have en fast placering i dit hjem, og de nemt kan streame musik fra Spotify, YouTube Music, afspille internetradio eller musik fra din telefon. Mange multirumshøjttalere behøver kun forbindelse til din trådløse router for at streame musik fra nettet, og det gør det nemt for dig at få gang i dine favoritnumre. Glem high-fidelity! Når du køber multirumshøjttalere til under kr. 2.000, får du som regel tweeter og subwoofer i plastisk eller metallisk indpakning, som kan stå diskret i reolen eller på køkkenbordet. Glem den ukomprimerede opera, der er optaget med et utal af mikrofoner på scenen eller orkestergraven. Multirumshøjttalere under kr. 2.000 er ikke skabt til finlytning og eller nuancerede gengivelse af værket. De er skabt til, at musikken kan køre i baggrunden i hele hjemmet. Test af Urbanears Stammen, score 65 % Test af SACKit MOVEit, score 85 &% Test af Sonos One, score 80 % Test af Harman Kardon Citation …. (læs mere her)