Headsets og højttalere

Audio-Technica præsenterer nye lukkede hovedtelefoner i træ

Under Paris Audio Video Show den 23. oktober løftede Audio-Technica sløret for mærkets nyeste satsning inden for lukkede hovedtelefoner. Modellen hedder ATH-AWX7000 og markerer en teknologisk opdatering af producentens lukkede design. Hovedtelefonerne er udstyret med den nye TCbA-teknologi (True Closed-back Acoustic). Teknologien er designet til at udnytte det interne lufttryk i de lukkede ørekopper til at håndtere lave frekvenser, mens der samtidig opretholdes klarhed i mellemtonen og diskanten. Dette understøttes af en ny HMD-membran (Hybrid Matrix Diaphragm), som består af flere tynde materialelag, der bevæger sig som én samlet enhed for at optimere dynamik og transientrespons. Hele enheden er samlet ved hjælp af HXDT-teknologi, som minimerer produktionstolerancerne til en tiendedel af det normale niveau, hvilket sikrer en meget præcis placering af magnet og svingspole. Ørekopperne er fremstillet af Kiso-cypres, som er hentet fra regulerede japanske statsskove. Træet er efterfølgende overfladebehandlet i hånden med klassisk Echizen-lak, en traditionel metode, der fremhæver træets struktur. Resten af konstruktionen består af magnesiumbøjler og præcisionsbearbejdede glideskinner i aluminium, der er holdt i den marineblå farve kachi-iro. ATH-AWX7000 er udviklet og produceret på Audio-Technicas fabrik i Naruse i Japan. Tekniske specifikationer:
Headsets og højttalere

Jabra lancerer ny platform og headsets til detailhandlen

Jabra har i dag udvidet deres portefølje rettet mod butikslivet med lanceringen af cloud-platformen Jabra Perform Plus og headsettet Jabra Perform 55. Den nye løsning skal løse de kommunikationsudfordringer, der ofte opstår på butiksgulvet, hvor skiftende vagter og delte enheder kan gøre det svært at opretholde en effektiv arbejdsgang. Tal fra branchen peger på et tydeligt behov: 88 % af de butiksansatte oplever udfordringer med at få rettidig assistance, mens 81 % af frontlinjemedarbejderne mindst én gang om måneden støder på hardware- eller softwareproblemer, der hindrer deres arbejde. Med de nye produkter forsøger Jabra at samle trådene ved at tilbyde en centraliseret løsning, hvor it-afdelingen kan fjernstyre enhederne, mens medarbejderne får hurtigere adgang til kolleger via push-to-talk og stemmestyring. I forbindelse med lanceringen udtaler Andrew Doyle, der er VP for Frontline Solutions hos Jabra: Med Jabra Perform Plus og Jabra Perform 55 kobler vi headsettet i butikken med den bagvedliggende platform, hvilket muliggør skalerbar, stemmestyret kommunikation. Vores mål erat hjælpe medarbejderne med at holde forbindelsen i nuet, give it- og driftsteams bedre kontrol og ruste detailhandlen til fremtidige AI-drevne arbejdsgange. Andrew Doyle, der er VP for Frontline Solutions hos Jabra Tekniske specifikationer: Jabra Perform 55 Funktioner: Jabra Perform Plus Til at understøtte hardwaren lancerer Jabra også en universal-ladestation med plads til fem headsets. Stationen byder på “click-in/click-out”-opladning og gør det muligt at organisere og hurtigoplade de delte enheder mellem vagterne. Pris og tilgængelighed Jabra Perform 55 er på markedet nu til en vejledende pris på 1.495 kr / 1.720 kr. …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

JBL lancerer ny Pulse 6 med 360-graders lysshow

JBL har i dag lanceret Pulse 6, den nyeste udgave af virksomhedens bærbare højttaler, hvor kombinationen af lyd og lys er i fokus. Højttaleren er bygget op om et nyt akustisk design, som leverer dybere bas og en 360-graders lydoplevelse. For at reducere forvrængning ved høje lydstyrker er modellen udstyret med AI Sound Boost, der kontinuerligt analyserer og tilpasser lydbilledet. Visuelt er lysshowet blevet udvidet, så det nu også dækker et nyt bærehåndtag af metal. Via den tilhørende JBL One-app kan brugeren styre lyset og vælge mellem 16 forskellige lystemaer, der spænder fra dæmpede ambiente tilstande til mere intense partyeffekter. Højttaleren byder desuden på funktionen Sunset Mode, der gradvist dæmper lyset, mens et hurtigt dobbelttryk forvandler enheden til en natlampe med varmt lys, uden at appen skal åbnes. ”Integreret lys i bærbare højttalere er blevet mere og mere udbredt, men det er ikke noget nyt for JBL. Det 360-graders lysshow, der kan tilpasses, har været en fast del af Pulse-designet, siden den første model kom på markedet i 2013,” siger Carsten Olesen, præsident for Consumer Audio hos HARMAN. ”Vi arbejder nu på at skabe en mere sammenhængende oplevelse af lyd og lys på tværs af hele vores sortiment, fra funktionel Edge Lighting i højttalere som JBL Xtreme 5 til lysshows i PartyBox-serien og JBL Pulse 6.” Pulse 6 understøtter Auracast, hvilket gør det muligt at koble den sammen med andre kompatible enheder for at skabe et større lydbillede. Lyd og lys kan også synkroniseres på tværs af flere højttalere, herunder …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Logitech præsenterer nyt headset til kontor og fritid

Logitech har i dag lanceret to nye headsets under navnene Zone Vibe Pro og Zone Vibe Pro for Business. Ambitionen er at levere et produkt til hybride arbejdspladser, hvor brugeren løbende skifter mellem onlinemøder og privat lytning uden at skulle skifte enhed. Hovedtelefonerne er udstyret med 40 mm-drivere og aktiv støjreduktion (ANC). Det traditionelle design med en fremtrædende mikrofonarm er valgt fra, og i stedet benyttes der AI-drevet stemmeisolering til at frasortere baggrundsstøj under opkald. Erhvervsudgaven, Zone Vibe Pro for Business, er direkte målrettet virksomheders it-afdelinger med behov for udrulning i større skala. Denne version er certificeret til platforme som Microsoft Teams, Zoom og Google Meet og kan administreres centralt via softwaren Logitech Sync. Det giver it-administratorer mulighed for at fjernovervåge og opdatere firmwaren på tværs af organisationens enheder. I forbindelse med lanceringen udtaler selskabet: Moderne medarbejdere, der arbejder på tværs af åbne kontorer, hjemmefra eller på farten, bør ikke have brug for flere forskellige lydløsninger til arbejde og fritid. Zone Vibe Pro løser det problem ved at give medarbejderne mulighed for at få fantastisk lyd overalt kombineret med en behagelig pasform, samtidig med at IT-teams får pålidelig og certificeret hardware. Joseph Mingori, VP og General Manager for Mobile and Audio Solutions hos Logitech. Tekniske specifikationer Zone Vibe Pro blev lanceret globalt i dag og er tilgængelig til en pris på 1.999 kr.
Headsets og højttalere

JBL lancerer fire nye soundbars med trådløs surroundlyd

Lydproducenten JBL udvider sortimentet med fire nye soundbars i den opdaterede Cinema SB MK2-serie. Modellerne lander i handlen den 1. oktober 2026 og byder på tekniske nyskabelser, der især henvender sig til brugere, som i forvejen ejer udvalgte trådløse højttalere fra producenten. Kernen i den nye serie er SurroundPlay-teknologien. Ved hjælp af Bluetooth og Auracast kan soundbaren parres trådløst med kompatible bærbare højttalere, som herefter overtager rollen som dedikerede bagkanaler. Ved lanceringen er det specifikt modellen JBL Flip 7, der understøttes. Det gør det muligt at bygge et surround-setup uden at skulle trække ekstra lydkabler gennem stuen. Samtidig har hardwaren fået et fysisk redesign, så selve soundbaren nu kan foldes i en U-form. Konstruktionen betyder, at enhederne optager mindre plads under transport, hvilket reducerer emballagens volumen med op til 20%. JBL Cinema SBMK2 handler om at give vores kunder reel valuta for pengene: Uanset budget får du klar dialog, kraftfuld bas og ægte biograflyd, og ejer du allerede et par JBL Flip 7-højttalere, kan du sætte dem i spil som surroundkanaler. Det er det, innovation skal handle om: at samle de produkter, folk allerede elsker, og skabe mere, end de kan hver for sig, med den ydeevne, vores kunder forventer af JBL, og til en pris, der giver mening for ethvert hjem. Carsten Olesen, præsident, Consumer Audio hos HARMAN Specifikationer på de fire modeller Den nye serie er delt op i fire konfigurationer med hver deres tekniske udgangspunkt: