Gadgets

VIDEOTEST: MovinkPad 11 – fed tablet til de tegneglade

Jeg har haft den nye tablet, MovinkPad 11 til test, og både min datter Natacha og jeg har hygget os med at tegne på den. I denne video kan du se hvad vi tænker om den. Bedømmelse Samlet vurdering 75% I videoen giver Natacha denne tablet 7,5 på en skala til 10. Det oversætter jeg til 75%, og jeg er meget enig i den vurdering. Det er en fin tablet, og det føles virkelig som om du tegner på papir. Jeg er også vild med at den pen der følger med til tabletten ikke kræver strøm eller batterier. Men den er også en tablet til de få – den er ikke hurtig, den er ikke god til andet end at tegne på – selvom du naturligvis kan hente apps til den fra Googles app-store. Du kan læse mere om Wacom MovinkPad 11 her. I skrivende stund koster MovinkPad 11 ca. 3.700 kroner.
Editors choice

TEST: DJI Osmo Pocket 3 er intet mindre end et lille mirakel

Af Henrik Malmgreen Jeg har et par kinesere liggende på hylden her på kontoret. Der ligger de bare og samler støv, ganske enkelt fordi jeg aldrig er blevet helt gode venner med dem. Der er tale om to gimbals til smartphone, men det der med at spænde telefonen på sådan en fætter har bare aldrig rigtig fungeret for mig. Jeg synes det er bøvlet og besværligt. Jeg ved godt, at løse gimbals sikkert er blevet bedre, siden jeg gjorde mine første, spæde forsøg, men for det første oplevede jeg, at samspillet mellem gimbal og smartphone ikke fungerede optimalt – telefonen fik lige som sit eget liv og dinglede, som den havde lyst til i ophænget – for det andet glemmer man ofte at slukke for telefonen, som så måske pludselig ringer, mens man står og filmer. Tog mig med storm Nu har jeg så i en periode prøvet kræfter med en tredje kineser, nemlig DJI Osmo Pocket 3, og lige så snart jeg pakkede den ud, kom lysten til at arbejde med gimbals tilbage. Jeg er godt klar over, at der ikke som sådan er tale om en nyhed, men det er et produkt, der fuldstændig har taget mig med storm. Så en anmeldelse skal det altså bare have. For det første er videokvaliteten forrygende i DJI Osmo Pocket 3, for det andet er enheden meget nem at arbejde med, men for det tredje elimineres et stort irritationsmoment ved at skulle montere sin smartphone i en separat gimbal. Et koncept, …. (læs mere her)
Gold

TEST: Mova V50 Ultra, støvsugerrobot imponerer

Støvsugerrobotter er ikke noget nyt længere, dem har vi efterhånden haft i mange år. Men de har udviklet sig meget gennem de sidste par år, og Mova V50 Ultra – en nye robot på det danske marked – har integreret rigtig mange spændende teknologier. Blandt andet dobbelt beholder til vaskemiddel og muligheden for at klatre over selv ret høje trin. Robotten både støvsuge og vaskegulv, hvilket du muligvis allerede har gættet ud fra ovenstående, og så tømmer den automatisk sig selv i basen når den docker. Hele testen startede dog ikke helt problemfrit. For det første er Quick Start Guide trykt med en meget lille skrift med grå skrift på hvid baggrund. Det er altså ikke specielt nemt at læse den. Derefter er der et par ting der ikke fremgår helt tydeligt af guiden, fx. at støvsugeren skal være tændt når man skal montere moppepuderne på den, for ellers sidder kan de ikke sidde fast. Der stod også i guiden at en bestemt del skulle monteres i basen, men det viste sig at den faktisk er præ-installeret. Men jeg fik da, med lidt hjælp fra min hustru, sat robotten op. Og både robot og base er pæn og kan sagtens tåle stå fremme. Men der er mere jeg lige vil fremhæve. Dels at robotten har en dedikeret beholder til rengøringsmidler, og at der er plads til to forskellige rengøringsmidler her. Både gulvvaskemiddel til daglig brug og til et lidt mere skrapt vaskemiddel der bruges, hvis der er kæledyr der fx …. (læs mere her)
Nye nyheder

VIDEO: Samsungs nye S25-serie under luppen

De tre nye topmodeller fra Samsung er flotte og gode. Men hvilken skal du vælge? Hvor ens, eller forskellige, er de? Og hvad er det lige med den Samsung-konto? Er den nødvendig? Det kigger jeg nærmere på i denne video, og jeg vil rigtig gerne høre din kommentar og ikke mindst erfaringer med Samsungs mobiler og økosystem.
Nye nyheder

Video: Movengine, det umulige headset

Open-ear og over-ear bruges normalt ikke i samme sætning. Men Movengine er et – kommende – headset der er netop det: Et over-ear-headset med et open-ear-design. Headsettet er endnu ikke lanceret, men skulle komme til Kickstarter snart. Jeg har haft en tidlig version til test, og det kom der denne video ud af. Du kan læse mere om headsettet her.