Det er ikke så ofte jeg bruger headset på kontoret – de fleste headset skabt til kontorbrug er gode til den opgave, men fejler ofte hvis man godt vil høre god musik. Men det er ikke tilfældet med det nyeste headset fra Jabra, Evolve3 85. Headsettet har et par små fede tricks oppe i om jeg virkelig blev glad for – dels den virkelig gode komfort, dels den gode musikkvalitet og ikke mindst at det kan være koblet til computer og smartphone på samme tid.
Der er flere andre fede små funktioner i headsettet, og dem kommer jeg tilbage til lige om lidt.
Jeg vil godt starte med at rose designet. Alt for mange headsets til kontorbrug er designet som noget du bare skal have på og så helst gemmes væk. Men Evolve3 85 er designet som et high-end headset. Det har store ørekopper med et meget behageligt støjdæmpende materiale. Jeg var i stand til at have det på i timevis uden nogle problem – jeg hverken svedte under det, eller følte at det blev ubehageligt, heller ikke selvom jeg havde briller på.
Jabra har samtidig designet headsettet så det kan foldes næsten komplet sammen, hvilket gør det let at have det med, eller lige pakke det væk på skrivebordet. Herudover er Evolve3 85 forsynet med trådløs opladning, så jeg behøvede bare folde det samme og lægge det på den medfølgende trådløse oplader. Det fungerer virkelig godt, men jeg har en lille udfordring med at headsettet falder ned af opladeren – det skal ligge meget præcist.
Evolve3 85 er ikke udstyret med en mikrofonarm – i stedet er der en indbygget mikrofon der opfanger stemmen problefrit når man begynder at tale. Den understøttes af en AI der er trænet på forskellige stemmeniveauer, faktisk fortæller Jabra, at den er trænet på mere end 60 millioner sætninger fra den virkelig verden. Det skulle sikre at at headsettet kan isolere baggrundsstøj fra tale, og sikre at det kun er tale der sendes videre til modtageren.
Fed lyd
Koblet sammen med en virkelig god aktiv støjreduktion, giver det en fed oplevelse når man bruger headssettet. Jeg har haft det koblet sammen med både min telefon og min laptop på en og samme tid, og det er virkelig fedt at kunne bruge det begge steder, helt uden at jeg skal gøre noget aktivt for at skifte over.
Men den fede lyd er ikke kun noget man kommer til at opleve når man er med på en kald eller et online-møde. Jeg blev virkelig positivt overrasket over den gode lydkvalitet når det kommer til musik. Jabra viser med Evolve3 85, at det ikke er umuligt at have et headset der kan bruges til både telefon og musik på en og samme tid. At kunne deltage i et online-møde og uden at skulle finde et andet headset frem, lytte til musik i meget høj kvalitet bagefter, er ikke noget jeg er vandt til.
Bassen er fin og lægger en god bund, mellemtonen er bred og flot og diskanten er virkelig flot at klar uden at forvrænge musikbilledet.
Endelig skal jeg lige rose headsettet for de to små røde led’er der lyser op når du bruger headsettet til telefonsamtaler eller onlinemøder. Det gør at dine kolleger let kan se om du er i møde, eller blot nyder lidt fed musik.
Bedømmelse
Samlet vurdering 95%

Jabra Evolve3 85 har imponeret mig under min test. Headsettet er godt til opkald og samtaler og det er fedt til musik. Samtidig er det dejlig transportabelt virkelig komfortabelt og med fed batterilevetid. Jeg kan kun på det varmeste anbefale headsettet – hvis du altså er villig til at betale prisen, for det er ikke billigt.
Du kan læse mere om Jabra Evolve3 85 her.
