Nyheder fra gl. site

Næsten 120 millioner rejsende ramt af databrud

Når en ferie planlægges, spredes personoplysninger ofte ud over et bredt netværk af flyselskaber, hoteller, biludlejningsfirmaer og bookingplatforme. Et dataudtræk, der dækker perioden fra januar 2021 til august 2026, kaster nu lys over konsekvenserne af de mange digitale fodspor, som turister efterlader sig. Undersøgelsen er foretaget af NordVPN og Saily på baggrund af data fra NordLayer Intelligence. Her har man analyseret 494 databrud i rejsebranchen og fundet kompromitterede oplysninger på i alt 119,4 millioner rejsende. Lækagerne indeholder ofte detaljerede og permanente identitetsoplysninger. I de analyserede databrud fremgik fulde navne i 92 % af tilfældene, 87 % indeholdt telefonnumre, og 78 % inkluderede adresser. Derudover var fødselsdatoer inkluderet i 55 % af sagerne, mens adgangskoder optrådte i 46 %. Nationalitet og oplysninger om national legitimation, såsom CPR-numre, var at finde i henholdsvis 19 % og 11 % af lækagerne. Rejsebranchen er blevet et tæt forbundet økosystem, og hver enkelt virksomhed, du deler oplysninger med, udgør endnu en potentiel sikkerhedsrisiko. Problemet er ikke kun, hvor mange oplysninger om rejsende der regelmæssigt lækkes, det handler også om, hvad disse oplysninger indeholder. En adgangskode kan hurtigt ændres efter et databrud, hvorimod oplysninger såsom dit navn, din fødselsdato eller andre oplysninger om din identitet som regel er umulige at ændre, fordi du anvender dem hele livet. Marijus Briedis, CTO hos NordVPN Store og små aktører rammes forskelligt Dataene viser en markant forskel på, hvordan og hvor bruddene sker. Bookingplatforme, udbydere af ture og online-rejsebureauer stod for over halvdelen, mere præcist 55,5 %, af de analyserede …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

TEST: HyperX Quadcast 2 – flot mikrofon med god lyd til begynderen

Mikrofonen er virkelig flot og har et super elegant design. Når man først lige gennemskuer låsemekanismen, er det let at frakoble mikrofonen fra selve holderen. Det er også let nok at justere positionen af mikrofonen, men man skal være lidt opmærksom på, hvor man vinkler den hen, da den let mister balancen. Det er super let at komme i gang med at bruge den. Det medfølgende USB-C kabel sluttes blot til mikrofonen og din computer eller smartphone. Hvis din computer ikke har en USB-C port, følger der heldigvis også en USB-C til USB-A adapter med i pakken. Kablet er dertil langt, hvilket gør det dejligt let at placere mikrofonen på skrivebordet. Der er også et 3,5 mm jack-stik på enheden, som du skal bruge til at tilkoble et headset. Det vil jeg klart anbefale, at du gør, da headsettet fungerer som din monitor, når du optager. Noget, der gør oplevelsen endnu bedre, er, at det ikke kræver nogen software at betjene mikrofonen, idet alt klares direkte på selve enheden. Den er udstyret med en multifunktionsknap, hvor du kan ændre på mikrofonens gain, monitor-headsettets volumen (det, du hører under optagelse) samt din playback-volumen, når du skal lytte til det optagede. Samme knap kan desuden bruges til at ændre optagemønstret fra Cardiode til omnidirectional, stereo og bi-directionel. Når du skifter mellem disse, viser en blå LED-ring i toppen af mikrofonen, hvordan den arbejder, og hvor den optager fra – en ret “nifty” lille funktion. Toppen af mikrofonen er også berøringsfølsom, så du …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google Translate runder 20 år med ny udtalefunktion

I 2006 startede Google Translate som et eksperiment baseret på simple statistiske mønstre. Her to årtier senere benyttes tjenesten af over en milliard mennesker om måneden og understøtter i dag knap 250 sprog, hvilket dækker 95% af verdens befolkning. I forbindelse med jubilæet introducerer Google funktionen “Hjælp til udtale” (Pronunciation Practice). Funktionen giver brugerne direkte feedback på deres udtale. Tiltaget kommer i forlængelse af, at omkring en tredjedel af de mobile brugere i forvejen anvender appen til at lære nye sprog fra bunden. I Danmark er oversættelse et markant søgeemne. Tre ud af de ti mest hyppige danske Google-søgninger relaterer sig direkte til oversættelse. Sprog har historisk set været en af de største barrierer for udveksling mellem kulturer og lande. Google Translate er sat i verden for at nedbryde de barrierer og forbinde folk. Og midt i denne her turbulente verden er der noget opløftende i, at de mest oversatte ord stadigvæk er ‘tak’ og ‘jeg elsker dig”. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark. Drevet af Gemini og AI Teknologien bag Google Translate er i dag baseret på Googles avancerede Gemini-modeller, der er designet til at håndtere nuancer, slang og kontekst. På verdensplan oversætter systemet hver måned over 1.000 milliarder ord på tværs af platformene Translate, Search og Lens. Blandt de nyere tekniske specifikationer og funktioner er audio-til-audio-modeller, der lader applikationen fungere som livetolk direkte i hovedtelefoner. AI-modellen er her sat op til at bevare den oprindelige talers naturlige toneleje og rytme. Dertil kommer visuelle oversættelser via Lens og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Alienware opgraderer med anti-glare OLED og ny hardware

Alienware har annonceret en række opdateringer til deres portefølje af bærbare computere, hvor fokus denne gang ligger på både skærmteknologi og ren regnekraft. De nye modeller, Alienware 16 Area-51 og Alienware 16X Aurora, bliver fremover udstyret med anti-glare OLED-paneler. Ifølge producenten skal den nye skærmteknologi reducere glans med 32 %, hvilket skal mindske gener fra genskin, refleksioner og fingeraftryk. Målet er at løse de udfordringer, som blanke OLED-skærme ofte har i lyse omgivelser, uden at gå på kompromis med panelets farvegengivelse og sortniveau. Tekniske specifikationer for de nye skærme: Nye processorer og grafikkort Udover skærmopdateringen får modellerne også et løft på hardwaresiden. Alienware 16 Area-51 og 16X Aurora samt den større Alienware 18 Area-51 vil fremover blive leveret med de nye Intel Core Ultra 200HX-processorer. På grafiksiden opgraderes maskinerne til NVIDIA GeForce RTX 50 Series GPU’er, hvilket markerer skiftet til næste generation af grafikkort i Alienwares bærbare lineup. Også på den stationære front sker der ændringer. Flagskibet Area-51 Desktop opdateres med AMD’s Ryzen 7 9850X3D-processor, der benytter 3D V-Cache-teknologi. Denne opgradering forventes klar i løbet af februar 2026. Slankere modeller og budgetvenlige alternativer Senere på året planlægger Alienware at udvide sortimentet yderligere med to nye laptop-kategorier. Den ene er en ultraslank model, der kommer i både 14” og 16”. Ifølge Alienware har 16”-versionen en volumen, der er næsten 50 % mindre end den nuværende 16” Area-51. Denne model vil stadig benytte dedikeret NVIDIA-grafik. Derudover introduceres en såkaldt entry-level gamingbærbar, der skal fungere som en mere prisvenlig indgangsvinkel til mærket. Specifikationerne …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

B&W’s nye Px8 S2-hovedtelefoner er landet

Den britiske producent Bowers & Wilkins har præsenteret deres nyeste skud på stammen af trådløse hovedtelefoner, Px8 S2. De nye hovedtelefoner har fået en opgradering i forhold til deres forgængere, Px8, blandt andet med en slankere profil og et mere kompakt etui. Ifølge producenten leverer de nye hovedtelefoner “uovertruffen lydkvalitet” og har en “opgraderet aktiv støjreduktion (ANC)”. Px8 S2 er udstyret med otte mikrofoner, der skal optimere lydkvaliteten under opkald og onlinemøder. To af mikrofonerne måler driver-output, fire reagerer på støj fra omgivelserne, og to giver stemmeklarhed. Forbedret ydelse Hovedtelefonerne understøtter aptX Adaptive 24/96 og aptX Lossless teknologier, der automatisk tilpasser sig for at sikre den bedst mulige trådløse musikoverførsel. Enheden har en batterilevetid på 30 timer. En lynopladning på 15 minutter giver op til syv timers ekstra lyttetid. De er designet med 40 mm-drivere, der er vinklet mod ørerne. Ifølge producenten skaber det en “mere præcis lydgengivelse” og et “mere fordybende lydbillede”. Driverne har et forbedret chassis, svingspole, ophæng og magnet. Hovedtelefonerne har en fem-bånds EQ i Bowers & Wilkins Music App, som giver mulighed for at finjustere lyden. Fremtiden byder på rumlig lyd Ifølge Bowers & Wilkins er der planlagt en række over-the-air-opdateringer, og den første vil give Px8 S2 understøttelse af Spatial Audio, en funktion, der giver en tredimensionel lydoplevelse. Senere vil Bluetooth LE Audio med Auracast-udsendelsesfunktionalitet blive tilføjet. Vi er utroligt stolte af at lancere Px8 S2, den bedste hovedtelefon, vi nogensinde har skabt. Giles Pocock, VP of Brand Marketing hos Bowers & Wilkins. Px8 S2 …. (læs mere her)