Laptops

TEST: Spændende, elegant og tynd gaminglaptop

Jeg husker den første gaminglaptop jeg selv havde. Den vejede tæt på 4kg, varmede så jeg kunne slukke radiatoren på kontoret og den lignede ikke en laptop jeg ville have stående foran mig på cafeen eller til mødet – hvilket det så heller ikke var. Men ting har ændret sig, og den nye Legion Slim 7 fra Lenovo er præcist det den siger – slim, eller tynd. Kun 1,8 cm tyk og designet så den mest af alt ligner en super elegant business laptop. Vægten er måske lige lidt i den høje ende for sådan en svend, men med en startvægt på omkring 1,9kg er det heller ikke den tungeste jeg har mødt. Alt afhænger naturligvis af hvordan du bestykker den, og den model jeg testede havde en AMD Ryzen 7 4800H processor på 2,9GHz, et AMD Radeon grafikkort og en SSD på 512GB – plus naturligvis alt det løse. Skærmen for Legion Slim 7 er på 15″ og det er en fin størrelse for en gaminglaptop. Det er så her jeg skal indrømme at jeg aldrig har været den store fan af AMD-processorerne, men den virker bare i denne laptop. Min benchmark placerede den ret højt, med en overordnet score der placerer den blandt de bedste gaminglaptops jeg har testet. Nemlig 6.484 passmark. Den flotte score kom ikke mindst fra cpu’en, der virkelig sparkede bagdel i benchmarken, og det samme gjorde sig gældende for SSD’et. Der var ikke for alvor nogle steder, hvor den faldt igennem, dog havde jeg …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt dekrypteringsværktøj fra Bitdefender til fjernelse af Avaddon-infektioner

Avaddon er en familie af ransomware, der sandsynligvis blev styret fra et sted inden for Fællesskabet af Uafhængige Stater. De var aktive fra 2019 og udviklede sig til en Ransomware-as-a-Service (RaaS) operation. Ligesom mange andre RaaS-virksomheder, så truede folkene bag Avaddon ikke bare med at kryptere ofrenes data, men også med at hente vigtige informationer og med at offentliggøre informationerne på nettet, hvis ikke løsesummen blev betalt. Avaddon brugte også andre afpresningsmetoder ved at true virksomheder, der var blevet ofre for ransomwaren, med altødelæggende DDoS-angreb, hvis ikke de betalte. Nedlukningen af en prominent ransomware-gruppe som Avaddon er gode nyheder, særligt nu hvor et dekrypteringsværktøj er tilgængeligt for de ofre, der nægtede – eller ikke kunne – betale titusindvis af dollars til cyberkriminelle for at få genåbnet deres filer. De gode nyheder er dog nok kortlivede, da konkurrencen inden for RaaS-området er hård, og andre RaaS-udbydere hurtigt vil fylde tomrummet ud. Medmindre afpresserne er blevet fundet, retsforfulgt og dømt, så vil de historisk set vende tilbage efter et par måneder under et nyt navn. Bitdefender er dog optimistiske set i lyset af USA’s fornyede fokus på cybersikkerhed, og den indsats der bliver gjort globalt for at adressere ransomware-angreb gennem samarbejde i mellem politi, myndigheder og den private sektor.   Ofre for Avaddon-ransomware kan downloade det gratis dekrypteringsværktøj for at få deres data tilbage på dette link. En vejledning, i hvordan man bruger dekrypteringsværktøjet, kan findes her. For at lære mere om at forebygge ransomware-angreb, kan du læse Bitdefenders beskrivelse her.
Business

Huawei: Bæredygtighed og vedvarende energi er essentiel for fremtiden

Cathrine Chen, Corporate Senior Vice President og bestyrelsesdirektør hos Huawei, var en af deltagerne på Responsible Business-konferencen, arrangeret af Reuters Events. Hendes indlæg handlede om bæredygtig omstilling, og vigtigheden af at reducere drivhusgasudledning samt fokusere på vedvarende energikilder. CO2-neutralitet, cirkulær økonomi, energieffektivitet og affaldshåndtering er hjertet i den meget nødvendige omstilling til bæredygtighed. Catherine Chen Som eksempel på, hvordan Huawei arbejder med bæredygtig omstilling, fremhævede hun Huaweis solcelle-løsning, Huawei Smart PV, som bruges i mere end 60 lande: Når Huaweis Smart PV-løsning installeres i store el-kraftværker, kan Huawei Smart PV-løsningen hjælpe med at skære udgifterne til strømproduktion med 7%. Når løsningen bruges i store virksomheder og husholdninger, kan den øge effektiviteten med 2% og samtidig reducere strømomkostninger. Catherine Chen I takt med at bæredygtighed bliver en forretning i sig selv, og går mere og mere væk fra at være en separat agenda, vokser der flere forretningsmuligheder ud af de grønne politiske dagsordener, som har til mål at skabe vækst og skabe positiv indvirkning på klimaudfordringerne. Her har telekommunikationsindustrien været forgangsindustri ved at levere teknologi, som skaber en grønnere verden. Telekommunikationsteknologier kan spare strøm og reducere CO2-forbrug i andre industrier over hele verden. Catherine Chen giver som eksempel herpå, at Huaweis solcelle-løsning i 2020 genererede 1,55 mia. kWh grøn energi, hvilket sparede mere end 620.000 tons drivhusgas. Desuden blev Huaweis genbrugsprogram i 2020 også udvidet til 48 lande og regioner, hvor virksomheden genbruger mere end 4,500 ton elektronisk affald. Virksomheder som Huawei kan spille en afgørende rolle i at sikre overgangen …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Overvågningskamera med 1 års batterilevetid

Arlo har nogle ret fede trådløse overvågningskamera, og har gennem det sidste års tid øget batterilevetiden markant. Nu er de så kommet med Arlo Essential XL, der lover at have 365 dages batterilevetid ved normal brug, på en enkelt opladning. Videokvaliteten er i 1.080p, det kan optage i farver om natten, og der er en bevægelsessensor, så det kan aktiveres når der sker noget i dets synsfelt. Når det er tid til at lade det op, så sker det via en mini-usb-port, eller hvis du har et solpanel fra Arlo, så kan du koble det til en konstant strømkilde, og glemme alt om at skulle oplade kameraet. Herudover er kameraet udstyret med projektører, som kan tændes via app’en, så du eventuelt kan skræmme eventuelle indbrudstyve væk. Kameraet er naturligvis vejrbestandigt, så det kan monteres udendørs, og du behøver ikke spekulere på, om det bliver udsat for regn, sne, kulde eller varme. Eneste krav er at det kan nå dit trådløse netværk. Nå ja – det er også en sirene indbygget i kameraet som du kan starte, hvis nu lyset alene ikke skræmmer eventuelle indbrudstyve væk. Du kan også vælge at tale med dem kameraet ser, for der er indbygget to-vejs-kommunikation. Prisen ligger på omkring 1.290 kroner, og er i butikkerne nu.
Business

Data bruges gerne som betaling for fri bevægelighed

Kaspersky har spurgt 8.000 forbrugere i ni europæiske lande, herunder Danmark, om deres holdning til deling af deres personlige data. De danske tal viser, at halvdelen (48,4%) gerne deler deres personlige sundhedsdata samt deres lokations- og kontaktdata for at hjælpe deres land med at overvinde pandemien. Rejser til udlandet og besøg på bar eller restaurant er også en motiverende faktor for hver fjerde dansker (hhv. 25,6% og 24,8%), mens hver femte gerne deler data, hvis de kan deltage i en større begivenhed. Selvom det længe har været muligt at besøge indkøbscentre, vil næsten hver femte dansker gerne ’betale’ for privilegiet mod at dele deres data (18,4%). Det er de yngste og ældste aldersgrupper, der er mest villige til at dele deres sundhedsdata for at opnå bevægefrihed. Her er tre ud af fire af de unge millennials (født mellem 1980 og 1993) villige til at dele deres data mens hele 81,8% af de ældre, der er født før 1946, gerne deler deres sundhedsdata mod at kunne bevæge sig frit. Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste (84,2%) er bekymret for, om deres private og personlige data bliver ordentligt beskyttet af myndigheder og virksomheder. Kun hver anden (52%) føler, at de selv har kontrol over, hvor mange organisationer, der har adgang til deres personlige data. Hele 76,8% er bekymrede for, at deres data falder i de forkerte hænder inden for de næste to år. Siden corona-pandemien brød ud har regeringer i hele Europa søgt efter en måde at overvåge spredningen af virussen på, …. (læs mere her)