Nyheder fra gl. site

Sådan spotter du de falske Facebook-profiler

Har du modtaget en falsk venneanmodning fra en yderst attraktiv kvinde? Eller har du oplevet at dit navn og profilbillede er blevet kopieret og misbrugt af IT-svindlere?    Så er du langt fra den eneste. Falske profiler er et stort problem på det populære sociale medie, og det er Facebook velmedvidende om, da de hvert kvartal sletter et hav af falske profiler. De fleste falske profiler bliver skabt for at narre nogen til noget. Og langt de fleste svindlere er ude på at narre penge eller personlige oplysninger fra dig. IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra IT-firmaet AnyTech365 AnyTech365 kommer her med en række råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du støder på de falske Facebook-profiler. Falske venneanmodninger: Ofte er det en smuk kvinde, der vises på profilbilledet, der forsøger at blive venner med mænd, så ”hun” kan skrue charmen på og opbygge en relation til vedkommende for senere at forsøge at franarre personen penge. Kvinden på billedet er ofte afklædt, profilen er ganske ny og har stort set kun mandlige venner.    Identitetstyveri: Du kan også modtage falske venneanmodninger fra personer, som du troede, du allerede var venner med i forvejen. Det kan selvfølgelig være, at personen har oprettet en ny profil, men det kan også være IT-kriminelle, der anvender en af dine venners navn og profilbillede. Mange tænker ikke over det og accepterer straks venneanmodningen, hvis de genkender navnet. Men gør dig selv en tjeneste, og tjek om du allerede har personen på din venneliste, hvor …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ure, headset og foldbare smartphones

Vi vidste det jo godt – hvad Samsung ville lancere på deres Unboxed-event i sidste uge – to nye foldbare mobiler, Galaxy Z Fold3 5G og Galacy Z Flip3 5G var hovedattraktionerne. De blev fulgt af to nye smarte ure, Galaxy Watch4 og Galaxy Watch4 Classic og næsten som en eftertanke, lancerede de også et headset, Buds2. Hvor der blev brugt meget energi på de første fire produkter, så blev der ikke brugt ret meget energi på Buds2. Mere om det senere. De to foldbare mobiler var faktisk ret spændende. Flip3 er en fliptelefon og den er jeg personlig helt vild med. Den har en 6,7″ skærm når den er foldet ud, og ser super fed ud. Jeg kommer ikke ind på de tekniske specifikationer her – dem må du læse i en senere anmeldelse. Men Samsung lover at den har masser af hestekræfter. Hvad jeg dog virkelig faldt for er, at når du flipper mobilen, så skifter skærmen layout, fx når du afspiller videoer i YouTube, hvor filmen ender på øverste del af skærmen, og informationer og andre videoer ender på nederste skærm. Det samme gælder når du filmer, du kan nogle helt andre ting, ikke mindst hvis du samtidig bruger den lille ekstraskærm der er på forsiden af mobilen – det så virkelig spændende ud. Prisen er heller ikke helt tåbelig – omkring 8.200 kroner skal du slippe, og det virker til at være en ret rimelig pris. Fold3 er en markant større mobil, som folder sig ud …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed mobil til en meget rimelig pris

Jeg må indrømme at jeg normalt ikke er til mellemklasse smartphones. De er ofte bygget i billige materialer, med komponenter der ikke lever op til de forventninger vi har til vores mobiler i dag, og et kamera der langt fra altid kan levere fornuftige billeder. Men det er så ikke tilfældet med OnePlus Nord 2 5G. De kalder den selv for en flagsskibsdræber, og i deres reklamer siger de “Alt hvad du kan ønske dig”. Det er store ord og store løfter, men der er ingen tvivl om, at den lever op til løfterne. Den har en super god ydelse, den har en rigtig fed byggekvalitet, og de billeder jeg tog med dem var rigtig gode. Så lad mig starte med byggekvaliteten, for ofte så er ‘billige’ smartphones bygget af materialer der giver mobilen et plastik ‘look and feel’. Men det er bare ikke tilfældet med OnePlus Nord 2 5G. Når jeg får den i hånden føles den som en kvalitetsmobil. Selve designet er måske lidt forudsigeligt – typisk OnePlus-design, lige ned til den traditionelle knap der fysisk ændrer på om mobilen er lydløs, vibrerer eller er på lyd. Den har en AMOLED-skærm på 6,44″ med en opdateringshastighed på 90Hz og en opløsning på 1.080 x 2.400. Det er faktisk en rigtig flot opløsning, og det er tydeligt når du kigger på skærmen, at billedet står super godt og skarpt. 90Hz er godt nok set hurtigere, men jeg er nu ganske tilfreds, og skærmen er hurtig, følsom og med en …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

It-kriminelle snyder dig til at ringe tilbage

It-kriminelle har igennem mange år brugt vishing, også kaldet voice phishing, hvor de ringer til folk og forsøger at lokke bankoplysninger eller anden fortrolig information ud af deres ofre. Indtil videre har disse opkald været foretaget af svindlerne selv, men den nye metode går ud på at få folk til selv at ringe op til svindlerne. Kasperskys it-sikkerhedsforskere er stødt på en aktuel kampagne, hvor svindlere sender e-mails med falske fakturaer på ofte store beløb til ofre på vegne af f.eks. Amazon og PayPal. Denne fidus har været kendt i årevis. Det nye er, at den falske mail indeholder et telefonnummer, som ofrene skal bruge for at annullere ordren. En falsk regning på en bærbar til 1.349 USD eller ca. 8.500 danske kroner kan formentlig skræmme selv de mest hårdføre til at foretage et opkald. Tech-Test har spugt Kaspersky om denne kampagne også finder sted i Danmark, hvilket der endnu ingen oplysninger er om. Det er ikke kun Amazon og Paypal, hvis navne misbruges. Mange kendte producenters navne misbruges, herunder Kaspersky, hvis navn i falske mails er sendt ud med fup-fakturaer. Roman Dedenok, som er øverste ansvarlig for at efterforske falske mails hos Kaspersky, forklarer om den nye svindelteknik: Svindlen baseres på, at folk bliver så nervøse for at miste et betydeligt beløb, at de handler overilet i håb om at få deres penge tilbage. Det er vigtigt for folk at vide, at der ikke bliver trukket penge fra deres konto, med mindre de rent faktisk ringer tilbage på nummeret og selv …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Danske virksomheders medarbejdere bliver overvåget af skræmmende malware

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort deres seneste Global Threat Index-rapport for juli 2021. Rapporten viser, at Snake keyloggeren er blevet den største cybertrussel mod danske virksomheder efter en phishing-kampagne målrettet virksomhedernes medarbejdere. Når en medarbejders enhed er blevet inficeret af Snake keyloggeren, gemmer den alt, hvad brugeren taster på computeren eller telefonen. Disse oplysninger bliver efterfølgende sendt til cyberkriminelle, der udnytter dem til egen fordel. Udover det skræmmende i, at cyberkriminelle kan se alt, hvad man skriver på sin enhed, så kan keyloggere som Snake være meget farlige, da mange brugere benytter det samme password til flere forskellige konti. Når hackere har fået adgang til én konto med et password, de har opsnappet via Snake, vil de derfor ofte have adgang til mange andre af brugerens følsomme data på andre konti. Derfor skal virksomhederne og deres medarbejdere også i højere grad benytte stærkere passwords og andre adgangsteknologier, som f.eks. multifaktorgodkendelse, end udelukkende at sætte deres lid til passwordbeskyttelse. Sidst, men ikke mindst, er Snake et godt eksempel på, hvor hurtigt en keylogger kan spredes via phising-mails, hvilket understreger vigtigheden af, at virksomheders medarbejdere bliver uddannede i at spotte ondsindede mails. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark På globalt plan er den berygtede Trickbot-malware stadig den største cybertrussel og ramte fire procent af alle virksomheder i juli.