Nyheder

Forældre: Børn skal ikke bruge AI

Kunstig intelligens fylder mere og mere for både børn og voksne. Generativ AI bruges til arbejde og skole, mens særligt børn og unge interagerer med chatrobotter som Snapchats MyAI. Men hvor meget ved forældre egentlig om kunstig intelligens? Og er de trygge ved, at deres børn bruger platforme og tjenester baseret på AI? En ny undersøgelse fra Medierådet viser, at 51 % af danske forældre til 5-16-årige mener, at børn ikke bør bruge kunstig intelligens. Undersøgelsen afdækker forældres kendskab til og holdninger om kunstig intelligens samt deres forståelse af deres børns AI-relaterede vaner. Datagrundlaget består af 1.014 besvarelser fra forældre til børn i alderen 5-16 år. Splittelse blandt forældre Kunstig intelligens og dens rolle både nu og i fremtiden vækker splittelse blandt de adspurgte forældre. 74 % mener, at kunstig intelligens bliver en vigtig del af fremtiden, men samtidig oplever næsten halvdelen, at kunstig intelligens gør dem utrygge. Tech-Test mener: Medierådets undersøgelse er et udtryk for, hvad vi som forældre mener om vores børns brug af AI, og jeg er delvist på linje med, hvad lige over halvdelen af forældre mener, nemlig at børn og unge ikke bør bruge AI. Jeg vil dog godt forfine den holdning lidt. Jeg mener ikke at børn og unge skal have fri adgang til brugen af AI. For AI har en tendens til at gøre folk dovne. ‘Skriv en stil om…’, ‘hvad er resultatet af dette regnestykke’, ‘oversæt lige denne sætning fra dansk til…’. Det er for let at få svar uden at bruge hjernen …. (læs mere her)
Gadgets til køkkenet

De’Longhi kommer med ny baristamaskine

Der kommer hele 15 forskellige kværnindstillinger og tre justerbare temperaturer i den nye La Specialista Opera. Derved skulle det blive lettere at tilpasse kaffebryggeprocessen så den passer til de bønner og ristningsgrad af samme, der bruges til dagens kaffe. De nye teknologier maskinen er udstyret med er blandt andet Sensor Grinding og Dynamic Pre-infusion, der skulle give bedre kontrol over kværn og brygning, og det igen skulle give en bedre espresse og fyldig krema. Den nye semi-manuelle baristamaskine er også udstyret med en dampstav der lover masser af effekt når der skal skummes mælk, og teknologien Thermoblock skulle gøre det både muligt og let at skabe et blødt skum til din cappuccino eller latte. Som med forgængeren kan den også lave Cold Brew på under fem minutter, og i en pressemeddelelse fortæller De’Longhi at La Specialista Opera er bygget til at gør det let og præcist at fremstille en god espresso, og at det er muligt at finjustere bryggeprocessen så kaffebønnernes unikke smag fremhæves – uanset hvilken type kaffe du vil lave. Maskinen er i handlen lige nu og prisen ligger på ca. 7.200 kroner.
Nyheder

Hvidevare- og elektronikbbranchen udpeger årets produkter

En fynsk ingeniør var træt af, at hans pandekager blev så forskellige. At stege pandekager ved kontrolleret temperatur blev ingeniørens vision – og i aftes vandt fynske Ztove prisen inden for hvidevarer og elektronik i Danmark. Ztove fremstiller kogeplader, der med brug af sensorer i gryder og pander kan håndtere madlavning med en præcision inden for en enkelt grad. Dommerne finder, at Ztoves koncept er noget så sjældent som ægte dansk innovation inden for hvidevarer. Begrundelsen som dommerjuryen gav vinderen med på vejen Det er første gang, der i Danmark konkurreres om årets produkt inden for hvidevarer og elektronik. 51 kandidater havde meldt sig – og de blev bedømt på innovation, effektivitet, tilgængelighed i markedet og om produkterne fortæller en god historie. De øvrige prisvindere blev Prisen er arrangeret af APPLiA Danmark og Elektronikbranchen.dk i samarbejde med analysehuset GfK/NIQ.  Alle køber hvidevarer eller forbrugerelektronik. Produktnyhederne bliver hurtigt glemt i nyhedsstrømmen. Årets Produkt giver opmærksomhed til de gode produkt-historier og vil som inspiration vise nogle af de avancerede funktioner, vi kan få derhjemme. Henrik Egede, direktør, APPLiA Danmark. Data fra analysehuset GfK/NiQ viser, at danske forbrugere har øget interesse for innovative features og at dette kan være vejen til vækst i et presset tech-marked. Dommerpanelet har været uafhængigt af brancheforeningen med en produktekspert og repræsentanter for forhandlerne. Produktprisen blev uddelt ved et APPLiA Medlemsmøde på Herthadalen i Lejre på Sjælland. Se alt om Produktprisen, årets vindere og nominerede her: www.produktprisen.applia.dk
Nyheder

Danskerne prioriterer hygge, og det må gerne koste

Ifølge en ny undersøgelse udarbejdet af tyske tado, der er den førende leverandør af løsninger til klima- og energistyring i hjemmet, er danskerne i sammenligning med svenskerne, hollænderne, englænderne, italienerne, spanierne og franskmændene de forbrugere, der er mindst bekymrede for de fortsat høje energipriser. Hele 25% af danskerne i undersøgelsen giver udtryk for, at energipriserne ikke bekymrer dem. Danskerne er også de forbrugere, der ifølge undersøgelsen er mindst villige til at sænke temperaturen for at opnå besparelser, kun hver femte danske tado-kunde har sænket temperaturen for at spare på varmeregningen, mens vores svenske naboer er langt mere fokuserede på at opnå besparelser, her har næsten 60% af forbrugerne justeret varmen ned for at spare penge.  Danskerne vil have det rart, koste hvad det vil Selvom man med de intelligente energistyringsløsninger fra tado nemt kan spare helt op til 22% på sin varmeregning, så er besparelser altså ikke den primære grund til at danskerne investerer i intelligent varmestyring, det er derimod bekvemmelighed (40%) og muligheden for at kunne styre og planlægge sit energiforbrug (36%).  Med en energistyringsløsning fra tado får man mulighed for hvor som helst og når som helst at styre temperaturen i sin bolig via en app eller via stemmen med Amazon Alexa, Google Assistant og Apple HomeKit. Og danskernes foretrukne feature er da også Smart Schedule, der giver mulighed for at opsætte en plan for varmestyringen i boligen, således at der fx først bliver skruet op for varmen, når man skal til at stå op, og at varmen omvendt …. (læs mere her)
Business

: Hackere bruger AI til at smugle malware ind i PDF- og billedfiler

Mens generativ AI buldrer frem på tværs af brancher, viser det sig nu, at cyberkriminelle også gør brug af teknologien. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra HP’s cybersikkerhedsenhed HP Wolf Security, der har identificeret en malwarekampagne rettet mod fransktalende brugere, som højst sandsynligt er udviklet ved hjælp af generativ AI. Det indikerer blandt andet malwarens struktur og kommentarer på hver linje i koden. Der har været en del spekulation om kunstig intelligens’ rolle i cyberangreb, men op til nu har det været sparsomt med konkrete beviser. Derfor er vores opdagelse desto mere vigtig, for det tyder på, at AI nu gør det lettere for hackerne at skjule og indsmugle malware. Peder Eskildsen, Country Lead i HP Danmark   Falske PDF-værktøjer og malware i billedfiler De pågældende cyberangreb har blandt andet bestået af AsyncRAT-malware, som giver hackerne mulighed for at overvåge skærmen og registrere tastaturinput. Rapporten beskriver også en stigning i ChromeLoader-kampagner, der indeholder malvertising, hvor falske, men funktionelle PDF-værktøjer bruges til at sprede malware. Angrebene starter med annoncer, der leder brugerne til veludførte hjemmesider, som tilbyder falske PDF-læsere og konverteringsværktøjer. Når brugeren downloader værktøjet, ofte i form af en MSI-fil, trænger ondsindet kode ind i enheden, hvorefter hackerne kan overtage browseren og omdirigere søgninger til hjemmesider, de selv råder over. En anden fremtrædende tendens er indsmugling af malware i SVG-billedfiler, der typisk anvendes inden for grafisk vektordesign. Brugerne føres til at tro, at de ser et almindeligt billede og åbner filen i en browser, som udløser kompleks malware, …. (læs mere her)