Gold

TEST: OnePlus Buds Pro 3 – fed lyd, mindre fed komfort

Det er ikke alle headsets fra OnePlus jeg har været lige glad for, men det nye af deres ‘flagskibsprodukter’ viser at det godt kan betale sig at gå i samarbejde med specialister. OnePlus er ikke ukendte med at indgå samarbejde med specialister, de gør det fx med Hasselblad på deres smartphone-topmodeller. Buds Pro 3 er lavet i samarbejde med Dynaudio, og det kan virkelig høres – det er klart det bedste headset fra OnePlus jeg til dato har testet. For at sikre den gode lyd har OnePlus forsynet headsettet med to DAC’er pr. høretelefon, og så bygger headsettet videre på den dual-driver-teknologi de introducere de i deres Buds Pro 2. Buds Pro 3 er udstyret med 11mm woofer der nu har to magneter og 6mm tweeter med en forbedret membran og en kraftfuld 35 mikrometer flad spile. Mange flotte teknologier der er med til at sikre den gode lyd i headsettet, der i øvrigt har en støjreduktionsteknologi der giver op til 50dB aktiv støjreduktion – ANC. Så langt så godt, nu var det så tid til at teste headsettet, og var to ting der hurtigt generede mig en anelse. Det første var komforten. Buds Pro 3 sidder godt fast i øret, så godt at det har en tendens til at blive ubehageligt at have det på efter en times tid. Jeg vil godt kunne have et headset på i længere tid end en time, men jeg må indrømme at selvom jeg eksperimenterede med de forskellige silokonepropper der med, så lykkedes …. (læs mere her)
Gold

TEST: MMX 300 Pro – fedt gaming-headset

Når du gamer, så sætter du også automatisk nogle specielle krav til dit headset. Det skal levere eksplosioner, skyd, lyden af folk der går i grus, græs osv. og det skal samtidig sikre at du kan kommunikere med dine med- og modspillere, hvis du altså gamer online. Det betyder ofte at et gaming-headset ikke er oplagt når det kommer til musik, for det er ikke de samme elementer af lyden der skal fremhæves. Men MMX 300 Pro, det nyeste gaming-headset fra Bayerdynamic, viser at det godt kan lade sig gøre at kombinere lyden fra gaming med god musik. MMX 300 Pro er, ikke overraskende, et kablet over-ear-headset og det fylder pænt meget. Ørekopperne er store – men jeg har dog set dem større – og der er monteret en mikrofon-arm på den ene ørekop. Ørekopperne er dejlig bløde og komfortable, de er fremstillet af en blødt stof, og de kan tages af, så du kan rengøre dem, skulle behovet opstå. Det samme gælder også med hovedbøjlen, hvor du kan knappe stoffet af og gøre det rent. Skøn lille detalje, der er vigtig for et headset, der antageligvis kommer til at sidde på hoved af dig i timevis. Mikrofonarmen er blød og bøjelig, du kan forme den så den passe præcist til dig, og du kan naturligvis slå den op og ned efter behov. Hvilken ørekop den er monteret på er ikke væsentlig, for der er ingen højre/venstre side på dette headset. Kabel – naturligvis Som jeg startede med at sige, …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: OnePlus Pad 2 – rigtig fin tablet, men tilbehør irriterer

Jeg har haft fat i den nyeste tablet fra OnePlus, deres Pad 2, og det er faktisk en rigtig fint tablet, med et OS der kører fint og flydende. Men OnePlus har taget nogle andre valg end de fleste producenter af Android-baserede tablets, nemlig i skærmformatet, type af muligt tilbehør og designet af OS’et. Jeg vil godt starte med at rose OnePlus Pad 2 helt generelt. Jeg kan faktisk rigtig godt lide den, den har det format jeg godt kan lide, den er hurtig og den har muligheder for at få det tilbehør jeg har brug for, for at gøre den til mere end bare en tablet, nemlig en erstatning for min laptop i hverdagen. Det bringer mig til en pointe der undrer mig meget, og som jeg har set før hos kinesiske udviklere – deres ønske om at ligne produkter fra Apple. Skærmformatet er præcist det samme som en iPad – hvilket i øvrigt er fedt – og OS’et får også indhold og virkemåde til at minde om en iPad. Personligt har jeg ikke det store imod det, men det virker stadig underligt på mig – hvorfor ikke gøre det til din egen? OnePlus Pad 2 har også tilbehør som du kan tilkøbe, og jeg havde mulighed for at teste deres Smart Tastatur og Stylo 2. Det smarte tastatur brød jeg mig ikke om. Selve tastaturet sidder lyst, bagsiden af tastaturet er isoleret fra selve bunden og man skal manuelt slå en fod ud for at få den til …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Pixel 9 Pro Fold forvirrer

For første gang er Googles foldbare smartphone dukket op i Danmark. Det skete sammen med deres Pixel 9-lancering, og Pixel 9 Pro Fold er nu at finde i butikkerne. Jeg har testet den store mobil, og selvom den på mange områder er fed og spændende, så formår den ikke at overbevise mig om, at foldbare mobiler er en god ide. For det første er der størrelsen, for selvom Google har gjort den så smal/tynd som muligt, så er det stadig en relativ tyk smartphone at rende rundt med i lommen, når den er foldet sammen. Det skyldes ikke mindst at kamerahuset er blevet en stor firkantet klods på bagsiden af den sammenfoldede mobil. Ikke alene fylder den en del, den er heller ikke specielt elegant. Når Pixel 9 Pro Fold foldes ud, er den dejlig tynd (kameraet undtaget naturligvis), men jeg har to problemer her. Dels er den ikke let at fold ud, det er svært at få fat så man kan folde den ud, dels er der en virkelig markant fold i midten af mobilen. Den fold irriterer mig konstant når jeg arbejder på mobilen, og den er tydelig at se, uanset om du ser film, arbejder med apps på Fold eller redigerer billeder. Hertil kommer min stående indvending mod foldbare mobiler, nemlig det materiale der bruges til at lave den foldbare skærm med – det føles bare underligt at arbejde på det. De to skærme Lad mig så vende blikket mod mobilens to skærme. Der er en 8″ …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Skullcandy Push ANC – headset med skuffende lyd

In-ear-headsets har ofte et ud af to problemer. Enten sidder de for godt fast i øret, og dermed kan de presse for meget, eller også sidder de for løst og risikerer at falde ud når du bruger dem. Det forsøger Skullcandy at rette op på med deres Push ANC, et in-ear-headset med en bøjle rundt om øret. Der er ingen tvivl om, at designet på Push ANC er anderledes end de fleste andre in-ear-headsets, og det samme gælder etuiet. For sjældent har jeg set så stort et etui til et headset som tilfældet er her. Jeg ville ikke bryde mig om at have det i bukselommen, det fylder bare alt for meget. Batterilevetiden på 58 timer er fin, men jeg synes stadig at etuiet er for stort – det koster på mobiliteten. På designsiden har Skullcandy leveret et headset med to relativ store øredutter, men de har udnyttet størrelsen til at forsynes dem med en fysisk knap du kan bruge til at skrue op og ned for lyden. Der er også en touch-knap på selve overfladen, som du kan bruge til at starte og stoppe musikken med. Jeg kan godt lide designet og jeg kan rigtig godt lide den bøjle der går rundt om øret. Det samlede design er fedt, headsettet sidder rigtig godt og komfortabelt og det falder ikke ud af ørerne på dig når du bruger det. Lyden skuffer Men når det kommer til lydkvaliteten så går det galt, her lever Skullcandy Push ANC ikke op til forventningerne. …. (læs mere her)