Gadgets

TEST: Fritz! Repeater 6000 gør det let at forlænge netværket

Antallet af enheder i hjemmet der skal på det trådløse netværk stiger for os alle. Men det er ikke kun indendørs vi har gadgets der skal på nettet, vi har stadig flere og flere enheder udenfor der også skal på nettet. Det gælder alt lige fra overvågningskameraer, udendørs vejrstationer til lys og biler. Derfor kan det, fra tid til anden, være nødvendigt at forlænge husets netværk, for hånden på hjertet – husets router kan sjældent når langt nok. Jeg har testet Fritz! Repeater 6000, der netop er tænkt til det job, og udover at den kan forlænge netværket på den traditionelle måde – som en extender – så kan den også indgå i det mesh stadig flere af os bruger. Jeg testede routeren i et netværk der i forvejen var sat op med en Fritz! router jeg tidligere har testet. AVM, der står bag routeren, skriver godt nok at den også kan fungere i andre netværk, men jeg ville give den de bedste muligheder, og letteste opsætning, derfor blev den testet i et Fritz!-netværk. Selve opsætningen går næsten skræmmende let. Repeateren tilsluttes strøm, og når den er færdig med at boote, klikker man blot på knappen ‘Connect’ på repeateren og derefter på samme knap på Fritz! routeren. Der går ikke længe, så er der dannet forbindelse mellem de to, og nu kan repeateren så flyttes til det sted i huset, hvor den giver bedst mening at have stående. Her har AVM gjort det let, for en funktion i den tilhørende …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Motorola edge 40 – fed, lækker og prisvenlig smartphone

Indrømmet – jeg er ikke altid specielt begejstret for billige smartphones, ofte har de et dårligt design, er fremstillet af dårlige materialer og kameraet halter som oftest bagefter. Men Motorola har længe forbedret deres prisvenlige smartphone ud fra teorien om, at en god smartphone ikke skal koste kassen. Motorola edge 40 hører til blandt nogle af de helt nye mobiler de har lanceret gennem de sidste par år, og i min test har den formået at imponere på rigtig mange måder. Noget af det første der er åbenlyst ved mobilen er designet. Den kommer i forskellige meget flotte pantonefarver, og selvom den har en skærm på 6,55″ er den super elegant. Den er ikke mere end 7,58mm tyk, og det er tydeligt når du tager den i hånden. Den store skærm på trods, virker mobilen elegant og lækker, og jeg vil påstå at alle let kan bruge den, uanset størrelsen på deres hånd. Jeg kan rigtig godt lide at skærmen går ud over siderne på mobilen, og at der næsten ingen kant er i top eller bund af fronten på mobilen. Et virkelig lækkert design, der dog har et enkelt problem. Volumenknapper og tænd/sluk-knapperne sidder på samme side og tæt på hinanden. Det gør, at hvis du vil tage skærmbilleder, hvor du skal klikke på volumen ned og tænd/sluk på samme tid, så står du og fumler for at ramme de to knapper. En mindre ting, men dog en irriterende ting. Når jeg nu er i gang med at rose …. (læs mere her)
Feature

Jeg vandt over hackerne…!

Af Henrik Malmgreen Som mennesker lærer vi forhåbentlig af de fejl, vi begår. Men hvis man også kan være medvirkende til, at andre ikke begår de samme fejl, er endnu mere vundet. Derfor denne artikel. Jeg har arbejdet med IT i en menneskealder, og i en tid, hvor de cyberkriminelle konstant banker på både hos virksomheder og private, har jeg udviklet en mere end almindelig sund skepsis i forhold til, hvilke links man skal klikke på, og især hvilke links, man bestemt ikke skal klikke på. Som journalist har jeg beskæftiget mig med IT-sikkerhed i en række sammenhænge, og jeg betragter mig selv om en person, der vidensmæssigt er  på forkant med det aktuelle trusselsbillede. Alligevel lykkedes det en mørk oktoberdag for banditterne at trænge gennem mine forsvarsværker – både det fysiske forsvarsværk i form af sikkerhedssoftware og det mentale forsvarsværk, der har udviklet sig til en nærmest paranoid skepsis. Baggrunden for hele misæren Som så mange andre er jeg naturligvis på Facebook, et medie jeg både benytter til aktivitet i mit personlige netværk og i forbindelse med min virksomhed, lige som jeg er aktiv i foreningssammenhæng, hvor Facebook spiller en stor rolle i forbindelse med foreningens marketingaktiviteter. Kort sagt, jeg er som så mange andre dybt afhængig af, at der så at sige er hul igennem til omverdenen. På min Facebook konto driver jeg blandt andet en side, der tjener som markedsføringskanal for en podcast, jeg producerer. Den handler om forhold i min hjemby Helsingør, og på et tidspunkt …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fed ergonomisk mus fra Logitech

Musen udgør en stor del af mit daglige arbejde. Uanset om jeg skriver, surfer, gamer, redigerer billeder eller videoer eller noget helt femte på min computer, så hviler min hånd ofte på min mus. Men mus er kendt for ikke at være specielt ergonomiske, men den nye mus, Lift, er udviklet specielt til at være ergonomisk. Den har jeg arbejdet med i et stykke tid, og jeg er overvejende glad for den, omend der er et par småting jeg ikke falder på halen over i begejstring. Designmæssigt har Logitech gjort det virkelig godt. De har taget en af deres kendte mus, MX Vertical, og skaleret den en anelse ned. Dermed har de fået en vertikal mus der fungerer rigtig godt både til folk med små og mellemstore hænder. Faktisk så virker den også rigtig godt til os der har store hænder, just saying. Musen er, som nævnt, en vertikal mus. Det vil sige, at din håndkant hviler på bordet og på musen på samme tid. Derved kommer du til at bruge musen med hånden i en naturlig position, og samtidig så skal du ikke bevæge hånden ret meget for at flytte på curseren på skærmen. Museknapperne er placeret så dine fingre let betjener dem, og de er meget behagelige at trykke på. Det samme gælder for rullehjulet der kører rigtig godt, og de to knapper der er placeret ved tommelfingeren. Musen er virkelig skøn at bruge, og jeg nyder at arbejde med den – på en pc altså. For på …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: iPhone 15 Plus – fed smartphone til fin pris

For ikke så længe siden testede jeg den store iPhone 15 Pro Max, Men Apple lancerede – vanen tro – flere modeller på samme tid, og denne gang kigger jeg nærmere på den lidt mindre model, iPhone 15 Plus. Rent fysisk er den samme størrelse som topmodellen, nemlig på 6,7″, og den har en Super Retina XDR-skærm. Der er ingen tvivl om, at den skærmteknologi giver et fantastisk resultat, uanset om du kigger på film, billeder eller måske gamer. Skærm og design Mobilen har en HDR-lysstyrke på 1.600 nits, det er med til at give det fede billeder, og udendørs kan du få en lysstyrke på hele 2.000 nits – hvilket betyder at skærmen også leverer et godt billede her. Skærmen er udstyret med Dynamic Islands, som vi så første gang på 14-modellerne. Jeg er ret glad for den måde at bruge front-kamera-sektionen på. At der kan komme animationer, notifikationer og så videre derop, og på den måde skjule kameraet ret elegant er fedt. Det giver skærmen et flot udseende, og der kommer nogle helt nye muligheder med Dynamic Islands. Hvis vi lige kigger, kort, på designet så minder 15-modellerne meget om 14-generationen. Skærmen går næsten helt til kant og jeg kan godt lide den flade mobil. Kanterne mod bagsiden er blevet en anelse afrundede, og det giver et flot udseende og god følelse når du holder mobilen i hånden. Materialevalget er ligeledes fedt, mobilen både ser ud til , og føles holdbar, robust og elegant. Kameraet på bagsiden er nok …. (læs mere her)