Nyhedsbrev
PM: Sony lancerer to professionelle håndholdte 4K-videokameraer med AI
Sony har i dag lanceret to nye håndholdte 4K-videokameraer, nemlig NXCAM™ HXR-NX800 og XDCAM™ PXW-Z200, med SDI og MXF-wrapper. Begge modeller kommer desuden med kunstig intelligens til motivgenkendelse, højpræcisionsautofokus (AF), et helt nydesignet 20x optisk zoomobjektiv, et variabelt ND-filter (Neutral Density) og en objektivring, der kan tilknyttes. De to nye modeller kombinerer bærbarhed med både funktionalitet, interoperabilitet og netværkstilslutning, hvilket resulterer i optagelses- og livestreamingoplevelser af høj kvalitet. Kameraerne er velegnede til eksempelvis enkeltpersoner og mindre teams i broadcast-, virksomheds- og uddannelsesmiljøer. “De to nye kameraer bygger på Sonys ekspertise inden for broadcast og produktion ved at kombinere de seneste tendenser inden for teknologi, herunder AI og alt i én-streaming. Disse to kameraer styrker vores portefølje ved at kombinere nogle af vores mest efterspurgte funktioner, samlet i en håndholdt formfaktor, så professionelle på alle anvendelsesniveauer får de muligheder og evner, der skal til for at gøre deres arbejde mere visuelt tiltalende og effektivt. Claus Pfeifer, Head of Content Acquisition i Sony Europe BV Højkvalitets optagelser Takket være en række funktioner, såsom AI-motivgenkendelse, (AF og understøttelse af 4K 60p/120p-optagelse gør de to kameraer det endnu lettere at optage i høj kvalitet med mindre manuelt input. Kameraerne kommer med en BIONZ XR™-billedbehandlingsprocessor og en specialiseret AI-behandlingsenhed, hvilket resulterer i meget præcis genkendelse, sporing og indramning af motiver i realtid. Derudover har både HXR-NX800 og PXW-Z200 en stablet 1.0” fuldformats Exmor RS™ CMOS-billedsensor, hvilket sikrer høj følsomhed og lav støj. Begge kameraer har et elektronisk variabelt ND-filter, hvilket giver brugerne mulighed for nemt at skifte mellem 1/4 til 1/128 tæthed. Brugerne har også mulighed for at aktivere auto-ND, der gør det muligt for kameraet at opretholde en …. (læs mere her)