Bronze

Gaming-headsets: Dét får du for dine penge!

Du behøver ikke at bruge flere tusinde kroner på gaming-headsettet, hvis du blot spiller for hyggens skyld og har brug for, at dine spil ikke larmer for meget derhjemme, eller hvis du er til MOBA og MMOer. Du kan derfor nøjes med et godt stereoheadset til nogle hundrede kroner. Spiller du skydespil eller konkurrenceprægede spil online, gør du klogt i at bruge lidt ekstra og købe et headset med surround sound. Her er det vigtigt, at lydformatet enten er Dolby Digital eller DTS. Hvilket af de to formater, der er bedst er lidt af en religionskrig – personligt fornemmer jeg flere nuancer i lydbilledet med DTS. Komfort kan være altafgørende, da du ikke bare kan tage headsettet af midt i en match, og du tager formodentlig flere kampe efter hinanden, hvorfor du skal have langvarig komfort. Billigere modeller har det med at bruge stift skumgummi eller stofmateriale, som kradser – gå hellere efter modeller med imiteret læder eller kvalitetsstof. Vægten kan også have betydning. Bryder du dig ikke om et tungt headset, findes der også letvægtere på markedet. Allerede når du tager A50 ud af æsken, oplever du lækkerhedsfornemmelsen. Gør desuden op med dig selv, om du er til ledninger eller ej. Personligt foretrækker jeg et trådløst headset, fordi der ikke er noget værre end en ledning, som kommer i vejen, når jeg spiller. Nogle hardcore gamere sværger til kablede modeller, fordi de frygter forsinkelse i signalet, men de nyere trådløse headsets har ingen nævneværdig forsinkelse. Til gengæld skal de …. (læs mere her)